28-12-2025
Hej herfra,
I dag tog vi afsted fra Kap Verde og er derved begyndt på den sidste strækning inden vores endelige destination i Malaga. Mit skifte, 2. quarter, var sailwatch og havde på grund af en afgangstid på omkring klokken 16:00 en lidt sær rotation, idet vi meget af dagen stadig lå for anker. Vi fik besøg af nogle italienere fra en ”research vessel” som også var et sejlskib – en tomastet skonnert. Jeg var duty trainee der, og fik derfor lov til at gå med på noget af rundvisningen. Det er altid så fedt at vise noget frem til andre, som man er blevet vant til – pludselig ser man det med nye øjne og føler derudover, at man bare ved hvordan alting fungerer. De var meget venlige og skibet så godt ud efter så meget maling og ”rustbusting” som er blevet lavet, imens vi har ligget for anker.
Da ankeret blev taget op, var jeg nede i maskinrummet, som vel var lidt ærgeligt… det lød som en fed operation – der var en fra mit skifte som fortalte, at hun skulle ”gå” på ankerrebet og sagde bagefter så fint, at det var ligesom i sangen ”linedanser”, som vi så tit har sunget herude. I starten fik vi fortalt, at den sang faktisk handler om at sejle, og det tror jeg også har været med til at gøre, at det er blevet en af favoritterne her på skibet. Trods ikke at se ankeret blive hævet op, fik jeg dog også en hyggelig vagt nede i maskinrummet. Som altid havde jeg en god bog med og fik også lov til at se og hjælpe lidt til, da motoren skulle startes af vores maskinmestre. Det er så fedt, at man stadig kan opleve nye ting herude. Efter 2 måneder af utallige nattevagter og rotationer er det nemt at føle, at man nærmest ved det meste, men så bliver man mindet om hvor lidt man faktisk har set, når man indser, at man ikke engang har set motoren blive startet endnu… Det er fedt.
Lige nu er dagen slut. Vi har spist aftensmad og er helt vindblæste og trætte efter en lang dag udenfor. Der er utrolig mange smukke bjerge omkring os, og det er dejligt at bevæge os fremad igen. Jeg sidder på biblioteket og skriver, og imens er der engine choir, som er utrolig dejligt. De har lige sunget ”barndommens gade” og det, blandet med lyde fra gally’en der er ved at blive rengjort og folk omkring mig der skriver mails og læser – tja, det er nu meget stille og roligt. Og bølger op af skroget – wow, det er en lyd jeg kommer til at savne! Altid at være omringet af bølgeskvulp…
Vi lavede en kalender i går over dagene vi mangler, og wow vi mangler ikke særlig mange… der er en spændthed over snart at være færdige. Man hører flere og flere snakke om hvad de skal ”efter”, og det er hyggeligt at høre hinandens ideer, drømme, tanker og planer. Men som en af vores officerer sagde til os forleden, da vi snakkede om, at vi jo snart er færdige: man skal jo huske at leve i nuet, og det har han jo meget ret i. Så lige nu er alt godt herude.
Knus fra nr. 22
25-12-2025
Første jule dag
I dag vågnede vi op kl 5.20, fordi vi var daymen. Det vil sige, at vi skal stå for at hjælpe med at lave mad, vaske tøj og dække op for crewet. Som dayman skal man nå i bad og bære en hvid t-shirt hele dagen. Jeg skulle i dag være i skylleriet, hvor vi vasker op. Vi skyller servicet og har så en industriel opvaskemaskine. Dagen før havde det været juleaften. På skibet er vi både danske elever og udenlandske elever. Danskere fejrer jul den 24. december, men i nogle andre lande fejres det den 25. december. Et af disse lande er Holland, og vi har 4 hollændere om bord på Skoleskibet Danmark. Så en festlig morgenmad skulle der til. Vores allesammens Bo havde kokkereret blødkogte æg og bacon til os i dagens anledning. Nede fra det kolde køkken kunne de præstere med peanutbutter og nutella. Vi nød dagens morgenmad sammen som mess.
Efter morgenmaden gik jeg tilbage til skylleriet, men kort efter kom Klara Frida nr 25 og afløste mig. Dette gøres ikke normalt, men fordi min familie var i Kap Verde for at besøge mig og skulle hjem dagen efter, havde vi fået lov til at bytte shore leave, så jeg havde den 25. og hun fik min den 26. december.
Jeg tog med anden og første quarter med speedbåden ind til havnen, hvor vi først skulle se det norske skoleskib Sørlandet, som også lå til i Kap Verde. Skibet var virkelig flot og gammelt, men også en smule mindre end Danmark. Efter vi havde set skibet, tog jeg min mor og søster, som var kommet ned til havnen, med tilbage til Danmark. Her viste jeg dem rundt på skibet. Det var mega fedt at få lov at vise dem min dagligdag på skibet. Da vi stod oppe i styrrummet, spurgte kaptajnen, om jeg havde lyst til at blive længere ude for at spise middag med min familie. Det sagde jeg ja mange tak til. Jeg havde nu tilladelse til at blive ude til 21.00 i stedet for 18.00. Det var mega dejligt.
Bagefter var vi endnu en gang ombord på motorbåden, på vej mod land. Da vi kom til land, startede jeg og min familie med at tage op på deres hotel. Her tog jeg et hurtigt og meget tiltrængt bad. Vi ringede så efter en taxa, som kørte os til Turtle Beach. Her startede vi med at sole lidt på stranden. Pludselig slog sulten os omkuld, og vi satte kurs mod et spisested. Det viste sig at alle steder var lukket, fordi det var første juledag. Vi ledte i et stykke tid og fandt en dame, som vi kunne købe en cola og nogle chips af. Vi fik reguleret blodsukkeret og tog så tilbage til stranden for at se skildpadder. Man sejlede ud i en lille båd og betalte 10 euro per person. Vi fik stukket en dykkermaske i hånden og hoppede så i vandet. Skildpadderne svævede langsomt rundt i vandet. De var helt vildt store og smukke dyr. Da vi var færdige sejlede vi ind. Vi fik betalt og fandt så en meget lokal taxi bus at køre tilbage med.
Tilbage i Mindelo fandt vi noget lokal fiske frokost som smagte virkelig herligt. Vi spillede lidt kort og gik så igennem byen for at finde en is. Min søster og jeg fik bounty is. Gåturen endte tilbage på hotellet, hvor vi slappede lidt af. Jeg fik lov at ligge i en seng i stedet for en hængekøje, høre noget musik og tage et varmt langt bad hvor intet gyngede. Vi sluttede dagen af på hotellets rooftop restaurant, hvor vi fik grillede rejer. Det smagte fantastisk. Min mor og søster fulgte mig så ned til havnen. Vi sagde ”farvel, vi ses om en måned” og jeg hoppede for 4. gang ombord på Danmarks motorbåd med kurs mod Skoleskibet Danmark, hvor jeg lagde mig til at sove i min hængekøje. Taknemmelig for dagens indhold og genforeningen med min familie. Godnat.
23-12-2025
Kære Dagbog
I dag D. 23/23 var 1 og 4 Quarter på landlov sammen. Dog startede vi dagen af med at have test i Marine Engineering fra 08:00 – 10:00. Da vi var færdige med det blev rygsækkene pakket, solcremen kom i ansigtet og vandflasken fyldt med vand. Imens vi gjorde os klar, gjorde båd teamet også motorbåden klar. Da alle var klar blev vi i Quaters sejlet over til Marinaen og sat af der. Her så vi en flydende bar der lå lige ud til marinaen. Vi startede ud med at få noget internet og en sodavand for at finde ud af hvad der skulle ske i løbet af dagen. Her sad vi i en times tid, hvorefter det blev tid til at gå mod butikken med fysiske SIM-kort, for at få lidt data. Da vi havde fået styr på det gik Anna #15, Selma#, Frida #58 og jeg #13 et smut gennem byen. Vi kom til et marked lige i centrum af byen. Der blev købt nogle souvenirs og kigget lidt rundt før vi gik videre og fandt en lille hyggelig café for at få lidt at spise. Dog blev det til lidt længere end forventet det besøg. Der blev taget sig god tid med madlavningen, så vi endte med at vendte over længere tid. Men maden smagte heldigvis godt. Da vi endelig kunne komme videre spurgte den søde dame, fra caféen os hvor vi så skulle hen. Vi siger at vi gerne vil til turtle beach. Hun laver et hurtigt opkald og lidt efter blev vi samlet op af en pick up truck. Køreturen tager Ca. 20 minutter og vi er bare klar til at se skildpadder. Mange af de andre var allerede kommet derud før os, fordi vi ventede på mad. Vi får sat vores tasker sammen med de andre og lige hørt om de fik en bådtur ud til skildpadderne eller om de svømmede derud. De havde taget en båd, fordi så kunne man også låne dykkerbriller. Det ville vi også gerne. Så vi får fat på en der har en båd og bliver sejlet ud til nogle af de andre som så var på vej ind på det tidspunkt. Vi får taget dykkerbrillerne på, vi får gjort kameraerne klar. Frida, Anna og jeg hopper i vandet, og der var de da. Så god en oplevelse. Vi fik oveni også set omkring 4 rokker. Da vi kommer ind igen tager vi ind til Mindelo by med alle de andre, vi tager tilbage til floating bar og får noget aftensmad, ringet hjem og så blev det tid til at taget med motorbåden tilbage til skibet. Da vi kommer tilbage får vi hængt hængekøjerne op og kl. 20:00 havde crew forberedt en lille suprise. At se filmen ”how the Grinch stole christmas”. Rigtig god overraskelse og alt i alt en rigtig god dag i rigtig godt selskab.
– #13
21-12-2025
Today December 21st marks a few different highlights, let’s take it from the top. Waking up slightly bleary eyed, after still not having fully embraced the new rotation schedule. In my defence, with night watch from 2 AM to 4 AM, then heading headfirst to bed (hammock) to make the utmost of the scarce one and a half hour of sleep/nap before the day in the catering department starts at 0530 AM. Well luckily, being part of the catering department, there will be plenty of coffee during the (one of many privileges). Well, even though I might not have been the freshest of fresh at 0530 in the morning, spirits were still very high. The day marks the day we will anchor off the coast of Mindelo, Cape Verde. This announced itself slightly later, when the first rays of sunshine broke over the horizon, painting a most beautiful scenery of jagged mountains and steep coasts. The chief steward informed me, my task will be assisting in the cold kitchen today. Not having had the chance to work with our new chef responsible for the cold kitchen, I was very much looking forward to it. The 21st is a Sunday, and as one might has gathered, Sundays are a thing we treasure. With scrambled eggs, bacon, peanut butter and Nutella, the half hour breakfast was a true delight.
Trying to prepare for lunch was interrupted, when the quick errand run to get some lettuce from the forward fridge, dragged out due to the imminent arrival. So, curios faces and interested minds gathered on deck while the last things were prepared. Slight complication of getting the hook from the anchor crane off the anchor, but at last even that was tackled, and the order of letting the anchor go was given. The sound of an anchor chain, of the size needed for a vessel like ours, running out, is something truly unforgettable. After this collective break, everybody was sent back to work, brass polishing, harbour furling, and for the catering department, back to preparing food.
After lunch, each quarter had to swing by the immigrations office on shore to get their passports stamped. Having anchored, meant that there was a pleasant, but short, trip in our little motorboat to ferry us to the quay. Here a strange scenario played out, just like cattle returning to their plains, trainees were seen sprinting and jumping around on the prospect of having solid and plenty of ground under their feet again. Alongside, as the captain had already told us, we found the beautiful Norwegian tall ship Sørlandet, and first introductions were made.
Coming back, there was only an hour left before I was off at 4 PM. Afterwards there was time for relaxing and reading a bit, this though was not me. Having felt the energy and excitement of land as well, I decided to put my free time to work. Having to ferry people back and forth from our anchorage to the marina, it was decided to rigg up the accommodation ladder, to easily get people in and out of the motorboat. As with a lot of the task onboard a tall ship, here the muscle power of the trainees was again required and with four people in the working (gant) line, we managed to get it outboards and attached.
All in all, an eventful and exciting day, and with the prosect of two good days of shore leave in the making, the lights went out and quiet fell over Trainingship Danmark. For a lot of us a godsend of a full night of sleep laid ahead of us, and we would not want to waste a minute of it.
Best regards
Trainee #56
20-12-2025
Kære dagbog,
Dagen startede som alle andre dage. Kvartermester Andreas vækker kl. 6:30, gerne med en vejr/temperatur status, hvorefter lyset bliver tændt og alle kæmper hver sin kamp med at få benene ud af hængekøjen. Morgen baksmønstringen er kl. 7. Efter morgenmaden, som slutter kl. 8 stod dagen på diverse teoretiske fag, i hvert fald for mit skiftes vedkommende. Formiddagen blev brugt på basal ellære på skibe. Op mod frokost kl. 11 blev 45 min. brugt på at pudse messing og sætte fokken. (det nederste firkantet sejl på den forreste mast)
Frokosten stod på smørrebrød, lidt varm mad og en snak om alt og intet sammen med min bakke.
Efter frokost viste skemaet ”self study”. Jeg så derfor mit snit til at skrive dele af denne dagbog. Resten af 4’ skifte brugte denne time på at læse og repeteret ”Marine technology” som vi har prøve i senere på dagen. Herefter gik det løs med prøven, som alle heldigvis bestod. Efter prøven var der tid til overs indtil 3 pausen. Her kan jeg ikke berette om hvad der skete ombord, da jeg var dybt optaget af at studere indersiden af mine øjenlåg. Efter denne ellers fornøjelige lur i banjen, vågnede jeg til Kvartermester Signis stemme råbe: ”op fra banjerne!!!”. i umeldbart forlængelse af denne baksmønstring, forsatte jeg og mine medstuderende med navigationsundervisning. Dagens emne: Lyd- og nødsignaler. Efter et par timer med dette, forsatte dagen med én times rengøring af diverse steder på skibet. Motivation og blodsukkeret til denne aktivitet var knap så høj. Det var derfor velset, da der igen blev råbt ”op fra banjerne!!” og det var tid til aftensmad. Dette måltid gjorde at alle omkring aftensmadsbordet fik energi og klar til kor sang på dækket. Dette afslutter dagen den 20. december ombord på skoleskibet Danmark.
– Trainee #52
17-12-2025
17 December 2025
Jeg vågner i min hængekøje, der stille og roligt svajer med bølgerne. Jeg har ikke lyst til at forlade min dejlig varme og trygge hængekøje, men dagen skal i gang. På dækket mønstrer vi alle kl. 8 og som sædvanligt lyder klangen af klokken når flaget hejses.
Yndigt kan 80 elever 15 besætningsmedlemmer høres synge en sang fra vores alles kære højskolesangbog. I dag beriges vi af endnu en sang, da en fra min bakke har fødselsdag. Første vers af fødselsdagssangen lyder højt hen over dækket og der klappes i hænder og på ryggen. Dagens beskeder bliver fortalt til samlingen og så går dagen ellers i gang.
Efter morgenmaden befinder vi os på dækket i solskinnet, hvor vi har Marlinspike Seamanship. I dag står den på gennemgang af Wiresplice. Dagens lektion er kort og vi bliver sendt videre ned til skibslægen, hvor vi bliver undervist i, hvordan vi skal passe på os selv, når vi befinder os varme steder, hvilket er meget relevant eftersom vi nærmer os Kap Verde. Timen sluttes af med at vi i grupper har lavet udsøgte digte om de gode forholdsregler, vi skal huske når nu vi er i varme vande.
Til frokost spiser jeg med min bakke, som altid. Efter frokosten er spist, lægger jeg mig på bakken, sammen med alle de andre der har fået samme gode ide. Folk powernapper, læser bøger og snakker. Andre nyder bare udsigten. Efter frokost har vi OSWE (Occupational Safety and Work Envoirment), hvor dagens lektion handler om IMDG (International Maritme Dangerous Goods code).
Efter OSWE spiser vi en hurtig aftensmad, for vi skal nå at gøre vores banje klar til at få hængt hængekøjer op. Vi skal nemlig stå klar i harness og oilskin bukser til mønstring kl 18, da vores nattevagt i dag lyder 18-22. Endnu en gang mønstrer vi alle, og kaptajnen og 1. officeren giver fælles beskeder. Denne nattevagt er jeg på rotation, hvilket vil sige jeg over de 4 timer skifter mellem 4 poster. Look out, engine-watch, helmsman og orderly.
Nattevagten slutter kl 22 og jeg hopper træt og tilfreds i min hængekøje, klar til en ny dag i morgen:)
De bedste hilsner til alle der har læst med
Molly, elev nr 31
14-12-2025
DEN 14. DECEMBER
GOOOOOOOOD MORNING GUYS YOU HAVE 30 MINUTES TO GET OUT OF YOUR HAMMOCKS!!!!!!!
Sådan starter endnu en dag på Training Ship Denmark, efter den mest fantastiske nattevagt. Natten forinden var vi gået op på bakken for at ligge under de tusindvis af funklende stjerner på den klareste himmel. Mens vi lå og skuede op på den magiske nattehimmel, hoppede og legede delfinerne under os i det grønt lysende vand, der var fyldt med morild. Hvis du havde spurgt mig for et år siden, hvor jeg ville være den dag i dag, havde jeg nok ikke gættet på dette, men oplevelser som disse er nogen jeg sent vil glemme, og gør det at sejle med skoleskibet helt unikt.
Nok om nattevagten, i dag havde vi maintenance, hvor Ellen og jeg skulle sætte vores nye udendørs saltvandsbad op, fordi vi skal have fulde ferskvandstanke når vi kommer til Kap Verde. Derudover er tre af de seks bade vi har på skibet i gang med at blive malet, så der er lidt presset stemning☹.
Derudover må jeg tilstå, at jeg er 4 dage forsinket med denne dagbog, men det har været svært at få hold om en computer, da vi kun har haft en computer efter at der var nogen der ikke havde passet ordentligt på dem. Men nu fik jeg hold om en, så alt er godt.
På trods af en smule brok, har vi det nu meget godt her på skoleskibet Danmark, så jeg vil takke af for denne gang. Så Emma, Nanne, mor, far og alle der hjemme, jeg håber I har det godt, savner jer og glæder mig til at se jer
Bedste hilsner trainee 61
aka: Nis Nissen
12-12-2025
Hello everyone
A little greeting from 2nd Quartmaster.
December 12th starts for me at 00:00 when I’m on watch until 02:00. I had 4th Quarter on watch with me and they spent most of the time a loft furling sails after we had taken them all in earlier. It was a quiet evening with the engine breaking the silence and in the end of my watch rain started dripping from above.
I woke up at 08.30 and had breakfast with the Chief Officer, 1st Quartermaster and the Captain. The Chief Officer and I were going to have a lesson together about Bosun’s Chair and Scaffolding – how to rig up and use it. Both equipment is used to work in places where you can’t reach normally. Scaffolding we use on the ship side if we have to paint, wash or repair stuff.
After introducing whole 3rd quarter it was 10 break and I took over the watch on deck.
We are currently preparing for a weather system catching up on us in the coming days. Preparing means to rig up extra lines on deck to hold on to, nets on the sides, put extra gaskets on the sails and so on.
I later had to do a job a loft with the help from 2 trainees. They were very enthusiastic about the job and they did really good. It was not an easy task. We had to open up a big shackle and move a big block in a very awkward place. It worked out. It is always nice to reach a point on the voyage where it is obvious that the trainees can start working more independently and have a better understanding of the things we are doing.
It’s a steep learning curve.
After my watch ended at 14:00 I prepared my usual power point presentation. Me and my quartermaster colleagues each got 30 min to talk about ourselves and our career. We all have had different paths to become an AB and where we are today.
3rd quarter was very interested and had a lot of questions about my career and how it’s been working on other ships. I hope to see a lot of them in the industry in the coming years.
After my presentation I had time off. Time for a nap before dinner and my watch starts at 22:00.
Very important tradition in December. At 20:00 we, in the crew, watch a short episode of a Christmas calendar. It’s good for our welfare and we enjoy a cosy hour afterwards talking about the day and such. We drink a cuppa Christmas tea and eat some chocolate – it’s not Christmas without chocolate.
Now it’s time for watch.
1st Quarter is on deck with me for the next 4 hours.
Wish me luck 😉
Greetings 2nd Quartermaster.
11-12-2025
11. december
Kære dagbog
Så blev det den 11. december på skoleskibet Danmark. Det var stadig mørkt da vi blev vækket kl. 05.30. Vi stimlede sammen op under bakken for at iføre os vores seler, spændte på hvad dagens sejlvagt ville byde på. Da vi stod klar til sailwatch muster, tog den rosenfingrede dagning fat i horisonten, og allerede nu vidste vi, at det ville blive en god dag. Pelle #69, Maria #75, Anna #73, Ingrid #65, Søren #71 og jeg #77 startede vagten med lidt morgenyoga, mens den nye kvartermester, Andreas, forhørte sig oppe på broen om, hvad dagen skulle bringe. Selvom selen strammede da vi lavede solhilsen, var det en god kickstart på dagen – man mærker virkelig, at man lever herude! Kl. 7 lød Andreas’ kvartermester dundrende røst tværs over maindecket; ”baksmønstring!”, og vi stimlede sammen med hagen i vejret på vores sædvanlige pladser, klar til at spise endnu en delikat morgenmad bestående af havregrød og nybagte boller. Efter morgenmad overtog Maja #bådsen, sejlvagten for Andreas, og dagen gik officielt i gang. Som den handlekraftige kvinde Maja er, uddelte hun os på opgaver, og jeg befandt mig pludselig øverst i main masten sammen med Laurits #79. Det var fedt lige at komme derop igen, for jeg tror, at sidst jeg var deroppe var aldrig nogensinde (det er nemlig ikke så lang tid siden, at jeg bestod min pull-up test). Det var en god og tryg første gang i royal, og udsigten var udsøgt. Pludselig råber Laurits ”HAVSKILDPADDEEEEEE!!!”. At råbe er sædvanligvis ikke noget vi gør i riggen, men denne gang kunne jeg godt se gennem fingre med det, simpelthen fordi, at havskildpadden i det glimtende, stille vand og de bløde skyer fyldte mig med ren lykke. Trods forstyrrelserne formåede jeg at holde fokus, og jeg fik færdiggjort arbejdet med clewlinen. Vi begyndte vores nedstigning og gjorde klar til at sætte nogle sejl. Idet vi hejser main royal, hører vi pludselig Signi, #den nye kvartermester på vagt, råbe ”Avaaaast” (det betyder ’stop det, I har gang i’ på sejlsprog), og Signi fortæller, at der er et problem med clewlinen i den side, jeg havde ordnet. Derfor blev den altid hjælpsomme Nis #61 sendt op for at tjekke, og da problemet var løst kunne vi hejse sejlet med succes. Vigtig pointe: det viste sig senere, at det ikke var min fejl.
Resten af dagen var jeg på rotation, og dagen gled afsted som både ordely, lookout, helmsman og engine watch. Mens jeg stod bag rattet snakkede Nis #61, som var duty trainee, og jeg med Mika #doktoren, hvor hun fortalte historier fra da hun cyklede alene gennem Europa og Asien – der er så mange inspirerende mennesker her ombord!
Nå, resten af dagen kan jeg faktisk ikke helt huske, fordi det lige nu er den 17. december. Vi har kun 1 computer for tiden, derfor sidder der lige nu fire sure mennesker i kø – Øjvind #36, Jakob #2, Emma #8 og Pelle #69, så jeg må skynde mig væk.
Godnat her fra Atlanterhavet
Sarah-Louise #77
10-12-2025
Hey everybody
Today was a lovely day, we woke up at 7:30 so we got a little more sleep than average. Nice!!
Then we met up on the raftdeck to practice our multiplaid eyesplice, I was a little slow, but caught up in the end with help from Malthe.
Later we had Bjarke in OSWE, the subject about safety. Bjarke made it very exciting, even though it was about reports, insurances and vibration gloves. He is a very good teacher. Then we had lunch, I ate so much ryebread with sausage, remoulade and fried onions, even though they also served risengrød. All that oat-porridge in the morning does not make risengrød look that interesting in my eyes.
Later we had a welfare meeting regarding what we could do in the quarter to improve, then we later had the chance to make a poster
and write down the stuff we talked about and put in on the wall in the berthdeck.
Nr 60 and I were responsible for making the posters during the nightwatch, we curved away from the traditional “boring” poster and did our best to make it funny.
There is apparently going to be some preeetty bad waves coming, so we are preparing the ship for the waves with grab-lines and catching nets (for catching trainees falling overboard)
Best regards Lauge #44
07-12-2025
I started the day an optimist. I jumped out my hammock at 6.30 on the dot and put on shorts and a t-shirt. No more. For today we were sailing south, down the coast of Morocco and the North African continent. It would not be cold, I had decided. And so, it wasn’t.
While taking down our hammocks, we did a little birthday song as a trainee in my mess was turning 18. Big day for a young lad. And on top of that, it was also a Sunday, which meant bacon, eggs and Nutella for breakfast, which is always a hit.
My quarter had a blue day today, which means maintenance, maintenance, and more maintenance. Truly one of my favorite days. I love getting to do practical work around the ship, so my mood was high. But of course, a most important part of maintenance is cleaning. So, we cleaned. But cleaning is nice and also needed. With so many people living in such close quarters, it gets dirty quite quickly, so it’s nice with daily cleaning. A clean ship is a happy ship.
But the day continues as a day does, and a new task is at hand. To grease up in the rigging. I’ve done plenty of greasing before, though never aloft, so I was quite excited. We geared up, checked our lines and got checked ourselves. Grease guns secured in our diddy bags and to our harnesses we went up. It quickly turns out that it’s advantageous to do daily stretching, as getting to the right grease nipples can sometimes require some degree of greater flexibility. But it was no matter, the sun was shining and reflecting in the ocean, the ship was rolling back and forth on small swells and life was good.
Later on in the day, we had to do our emergency drills as we switched out a lot of crew in Algeciras two days ago. It went smoothly, except during the fire drill, the scenario was such that I could not retrieve the smoke diving gear for my designated smoke diver, but what can you do?
At dinner we got brownie with the Sunday ice cream because of the birthday boy, and it was very nice. In the mess we all took turns telling each other what was good about our day. It’s a nice way to check in and also end the day on a positive note. However, I did not feel like ending my day, and asked to do some more greasing in the rigging, which I was allowed. From there, I could watch the ridiculous Christmas accessories that adorned the heads of the sail watch, courtesy of the crew. Quite a fun way to spread some cheer.
Overall, a very ordinary day aboard DANMARK, but a good one.
Trainee #62
05-12-25
En oplevelse jeg aldrig vil glemme
Kære dagbogslæsere
Jeg har fået lov til at fortælle jer om min fantastiske oplevelse i dag, som jeg aldrig kommer til at glemme. Jeg vågnede op i dag efter at havet haft landlov i Algeciras, som var meget fin og oplevelsesrig, men i dag skulle der ske noget helt specielt. En af vores lærere/styrmand som hedder Kristian gav mig og 7 andre elever oplevelsen af at komme ombord på sin gamle arbejdsplads Moscow Maersk. Jeg var helt blæst bagover, fordi jeg i forvejen var helt vildt fascineret af Maersk og havde en kæmpe interesse i selv en dag at få lov til at sejle på et af deres skibe. Vi startede med at komme ind i skibshavnen, og allerede der var man blæst bagover af alle de folk der bare kører frem og tilbage og arbejder på det store skib, som vi skulle ombord og se. Vi gik op ad en trappe, og så var vi der. Inde på Moscow Maersk. Vi starter med at tage elevatoren op på broen, og der står kaptajnen og fortæller os om skibet. Det var super spændende, og jeg kunne næsten ikke følge med, fordi jeg var så fokuseret på alt det udstyr de bruger, men også på at høre alt den spændende information kaptajnen havde. Det er næsten helt ubeskriveligt. Man havde den vildeste udsigt over alle containerne der var ombord, og man kunne se alle de andre skibe og se alt styringsgrejet til at styre sådan et enormt skib. Vi går derefter op på styrehuset for at få et bedre blik på hvor stort og fascinerende det er. Vi tager bagefter ned og bliver vist rundt af vores lærer. Han viser os køkkenet, spisesal, fællesområderne, pool og biograf. Det var fedt at se folks faciliteter ombord på skibet, og man bliver endnu mere tørstig efter selv at få lov til at stå der en dag. Vi tager til sidst ud på dækket, og der kan man på tæt syn se hvor højt alle containere er stablet. Men det var rent faktisk ikke det vi skulle se. Vi skulle se fortøjningsstationen oppe på bakken (helt forrest på skibet). Der så vi ankerkæden og fortøjningslinerne som er en del større end Danmarks
04-12-25
4. december 2025
Morgenen startede i ren Top Gun-stil med sangen Main Titles klokken 06.30. I dag er der landlov, så skoene skulle pudses, og bukser og skjorte stryges. Vi ligger i havnen i Algeciras, og planen for dagen er både en tur til frisøren og et smut over til Gibraltar.
Det er altid dejligt at komme i land og lidt væk fra skibet. Men efter halvanden dag på fast grund begynder man også at glæde sig til at komme videre ud på havet igen.
– Immanuel #38
03-12-25
Halløj Landkrabber fra nær og fjern!!
This is number 48 also known as Ida reporting another beautiful day on the training ship DANMARK. But before that, I would like to break the rules a bit and talk about my night watch yesterday from 18-22 (also called the princess watch because you get to sleep for the whole night, which means I get to sleep from 22:30-5:30) It’s also called the scrubbing watch because we get to scrub the deck and our working clothes. We haven’t scrubbed the deck many times because of the crazy weather the last month, so we are still a bunch of newbies but the learning curve is steep upwards! This might sound a bit ridiculous, that scrubbing the deck is something you can be good or bad at, but we are sailors so of course we have a very specific procedure to do this task. We are standing in rows and it is very important to hold the rhythm. I will now paint a beautiful picture for you. Imagine this: 15 young people in bright red raintrousers and a broom in their hand (which is turned the wrong way because why would we do things normally?) Standing in rows of 3 in complete silence. Then one scream “BROOMS TO THE RIGHT!” and then starts to count down as everyone puts their brooms to the right. “ONE, TWO THREE , LEFT….LEFT…LEFT, RIGHT, LEFT” and starts scrubbing the deck as one. I think it is beautiful and when people feel ekstra happy, they will try to sing a song to the rhythm. After that we had a lot of stand by time where suddenly a dolphin came and gave us a little show for quite some time, and it even brought it’s family! We named it Gert and cheered for it for a long time.
Oh no I have already rambled for way too long and I haven’t even started on my own day. Allright I will make it quick (as if)
I started my day with a fellow trainee whispering in my ear “goodmorning, you are dayman today. You have 40 minutes to shower and pack up your hammock” That is one of the few things that are constant here on the ship: Every morning you spent the first 5-10 minutes of your day to pack up your hammock. It is a silent little morning ritual, where you think of nothing else than to pack up your hammock step by step. It is almost like meditation and really the perfect way to wake up and start your day with your first act of discipline, just like making your bed. Today it’s the 3rd of December, which means three things: I find a piece of paper with a poem like every morning in December from my secret santa (I have a very strong suspicion that it’s my good friend number 54) and also, it’s my good friend number 29’s birthday! I had to sneak to the other berth deck to put a little present I made for her in her closet. Lastly it also means we are sailing in the habour of Algachiras. After this already eventful start I go shower and put on the very stylish white dayman t-shirt. To be a dayman means you are making the food for the ship the whole day. I was in the breadroom which is where all the cold food is made. Me and number 52 had a cozy time with Tonja from the crew who is in the breadroom every day, making breakfast and lunch ready for all the hungry, hungry trainees, while listening to good music and just enjoying a more quiet time. The weather was sooo good and everyone was just in such a good mood. Before noon the ship was docked and the vibes heightened even more! My side of the ship had shore leave in the evening, and before that we kept going in the breadroom and even got to clean the vegetable fridge! At 15 o’clock we had to make ourselves ready for shore. This means ironing our fine uniform and polishing our shoes and making sure everything is neat and tight. We had four hours and we spent it on the most important thing: Eating good food and enjoy the sounds of birds. Please if you can hear birds from where you live, remember to enjoy it! We also had what we call “designated phone time” where I called my friend from home, which was very nice. After that it was time to go home, and hang up my hammock. The last thing I did before I went to sleep was playing hairdresser in the bathroom. I cut number 36 and 78’s hair and I must say the results were very good. What a good way to finish up a fantastic day, both on land and the sea, and both under and on deck. I have had such a nice day and I feel so lucky to be here everyday. All the work here is such a pleasure even the “bad” tasks. Work in the rigging or cleaning the fridge it doesn’t matter because I’m on the most beautiful ship with the nicest people and doing what I love. Sometimes you can miss things at home but that is not a bad thing. I’m actually very lucky to have people to miss from home and people to love here at my temporary home
48 out
Ps: Hej farmor, jeg ved du læser med og du skal vide at jeg er meget glad og hygger mig meget(:
02-12-25
Oskar Maarten Jende 63
Today was a very ordinary Day. A classic Red day, my least favorite. All day Inside, back to being a Student..
I woke up at 3:30 for the 4-6 nightshift, extremely confused probably dreamt something weird, not on rotation, no night tray so my excitement wasn`t too big.
I snoozed like always a good 10 minutes before getting up, out of my Hammock, putting on clothes and grabbing my Harness.
It was fucking cold.. super weird considering the day before was the warmest and sunniest since the start of the voyage.
We started the nightshift with an Up and Over.
Nils, Soeren, Sighurd and Me went to do an Up and Over, all the way up to the cross-tree and standing on the Platform below the view was great, the moon shined bright and we stood right in the moonlight, it was almost a full moon.
Afterwards Quartermaster Marie did a Ships Quiz about the “Danmark” with us, I performed pretty shit but my team was not to bad..
At Breakfast we tried to sing Martins birthday in Norwegian.
Afterwards at Muster you could feel the excitement about the coming up shore leave in the air.
When Oliver told us to get ready for shore, to shave, and that we have left the Atlantic behind us for now, we all smiled what seemed odd in my mind normally happiness is a word that does not go together with Oliver but on that day it happened.
Teaching wise we had first the Doctor, his last hour with us. We Evaluated his teaching to give feedback.
Afterwards we had out last hour with Engineer Nikki, we didn’t really get to know. Because he was only a bit over a week with us.
After that we had our last lesson with Styrmann Joansen (Henrik), Navigation/Colreg.
We Evaluated his Teaching and practiced a bit more planning a route with different Courses and marking it on the Chart. Henrik was often funny and especially the day we wrote down our Dreams and talked about them, was a lesson I won’t forget so fast. It was so interesting to see how different all our dreams are and what we value in life.
In the 3 break Nils and me asked the Captain Ullrich, if we could Fish from the Forcsel, since we were only drifting in front of Gibraltar. He said yes, we only had 15 minutes left so it wasn’t really worth it, but we did it anyways. Managed to do 4 casts dropping the little speed jig 100 meter deep below. No luck, but the slimmest chance of a fish and just having a Lure in the water felt like something is going right.
Last lesson was OSWE with Karina, also our last with her. Even after a long study day, with little sleep. She was really good at making learning about safety what is especially in theory very boring somehow quite fun. I will probably miss her the most, what if someone would have told me before, I would have never believed.
In the beginning at Martec, I had a big problem with someone having so much authority over me, telling me when to eat, what to wear, when to clean, what to do and what not to do.
She was never unnecessary strict.
But she was the one who communicated the rules, the schedule and that made her in my Mind the person that was responsible for my discomfort. But over time I learned that she had never bad intentions and it all had a purpose.
I feel it made me grow a lot as a person, in many different aspects, what I never did on such a large scale in that little time.
Thank you Karina.
Dinner was a classic danish one: Pork, mashed Potatos and Brown gravy. I can’t complain about.
After Dinner I borrowed Katharinas MP3 who had a lot of Tupac. So I listened to California Love while ironing my Shirt for Shore leave the next day.
Took a shower, hung up my Hammock, read in my book a little and fell a sleep.
29-11-2025
Skurecreme everywhere – 49 Benedikte
Selvom jeg elsker når kvartermesteren Marie vækker os med morgensang, elsker jeg omend min hammock endnu mere… Kl.6:30 tændte hun for lyset og gjaldede “op lille Hans, op lille Hans op og slå på tromme”. På trods af at vi havde haft den gode nattevagt fra 02-04, havde ingen del af mig lyst til at stå op og slå på nogen tromme. Den mentalitet kommer man desværre ikke langt med på Skoleskibet Danmark, så mine ben blev i stedet svunget ud af hængekøjen og hoppede direkte i dagens outfit: Mørkeblå arbejdsbukser, mørkeblå tshirt, sorte sokker og sikkerhedssandaler. Onde tunger ville sige det var det samme outfit som dagen før det, og dagen før det og dagen før det… Onde tunger vil have ret – but if it ain’t broken, don’t fix it.
Heldigvis for mig, tror Tonje i breadroom på forskelsbehandling, og derfor fik vi et fad med den ost, som jeg er helt pjattet med. Som jeg beskrev osten til Sigurd, “this stale cheese makes me question why I call BMO my favorite meal, but this cheese reminds me that there is a world of great cheeses out there waiting for me”.
Osten var ikke det eneste som gjorde dagens morgenmad særlig – i vores banje har vi indført “Silent Saturday”. Med 40 unge mennesker bosat i samme lokale er lydniveauet ofte højt- og jeg er på ingen måde hellig. Efterhånden er jeg blevet 5th mess’ Radio 24/7 – en konstant knevrende baggrundsstøj. Når vi spiser morgenmad på Silent Saturday er udfordringen derfor at holde kæft… og dernæst at forstå hinandens tegnsprog. Pelle troede Anna gestikulerede et hjerte, i virkeligheden ville hun bare have en morgenbolle… sådan kan det gå.
Apropos boller, var der kommet nye boller på suppen hvad angik rengøring. Kvartermesteren Signi havde fået øjnene op for skurecreme – “skurecreme the toilet, skurecreme under the bowl, skurecreme on the walls, skurecreme on the floor. Skurecreme everywhere” forklarede hun, mens hun ivrigt flagrede med armene. Jeg var den heldige vinder af at rengøre trainee heads. 8 toiletter til 80 elever er ikke for sjov. Vi får ofte bønner og kål…
Dernæst bød dagen på maintenance- det tætteste jeg nok nogensinde kommer på at blive pedel. Oskar fra Berlin og jeg blev sat til at lakere træ. Jeg priste mig lykkelig for, at jeg ikke blev sat til at male capstanen. Jeg sværger, de maler den hver fjerde dag. Jeg forstår ikke hvordan det kan lade sig gøre. Oskar og jeg havde den skønneste dag sammen: Vi sleb og lakerede, snakkede om stort og småt og kom ind under huden på hinanden. Det er sjældent, at der er tid til at fordybe sig i en samtale 1:1 – og med havudsigt til bliver det ikke meget bedre.
Da klokken slog 17 var det tid til at spise. Kun børnefamilier, pensionister og trainees spiser så tidligt. Alligevel er jeg uden undtagelse altid sulten. Verden er en forunderlig størrelse.
Aftensmaden var chili sin carne. Den studerendes svar på chili con carne og den jyske drengs store skuffelse. Jeg er vegetar, så jeg kunne sådan set være ligeglad.
Sigurd fra mit mess havde haft en lang dag med gulvskrub i maskinrummet. Han havde haft travlt med at cosplaye streamer dernede – hvad et par høreværn og en måned afskærmet fra omverden gør ved folk, overrasker mig på daglig basis. Personligt har jeg selv fundet stor glæde i at miave på nattevagterne. På trods af Sigurds intense arbejdsdag, indvilligede han i at gå værkstedet med mig efter maden. Vi er ved at lave et kalenderlys – det er jo december i overmorgen og med 23 grader og sol, er det ikke ligefrem fordi julestemningen på skibet er stor.
Jeg har aldrig tænkt på mig selv som den store julenisse, men da hovmester Mathias for to dage siden afbrød vores frokost, for at informere os om at pebernødderne var blevet væk, var der ingen tvivl: Julen måtte reddes. Jeg prikkede min partner in crime – Anna – på skulderen og efter aftensmaden marcherede to styks 160 meters blond ondskab direkte mod hans kahyt. “Mathiiiias Maaaathias” gjaldede vi. Den stakkels mand troede sikkert der var brand i køkkenet, for lynhurtigt stod han parat… Ikke vores stolteste øjeblik. Anna kortlagde situationen for ham med et mere seriøst blik: “Mathias. Nu må du ikke grine, vi mener det meget seriøst” begyndte Anna, “vi hører, at du ikke kan finde pebernødderne og vi vil derfor gerne tilbyde vores assistance”. “Det er december om fire dage og vi kan ikke gå december i møde uden pebernødder. Det kan du vel nok forstå” supplerede jeg. Om Mathias reelt kunne forstå det tvivler jeg på, men han lod os gennemrode aft hole med ordene, “jeg har kigget i hele den aflåste afdeling. De er der ikke”. Han havde vist kigget med lige så stor umage, som en teenagedreng der ikke kan finde vasketøjskurven. Jeg spottede dem, gennem de aflåste trælammeler, hvor en rød pose med et “ø” lå klemt nedenunder chipsene. 2+2=4 og der findes ikke mange røde snacks med ø. Det måtte være pebernødderne! Vi marcherede målrettet tilbage for at finde Mathias.
Senere på aftenen fortalte jeg stolt overstyrmand Oliver om mit livs fedest skattejagt. “You know where pebernødder belongs?” svarede han “Yes, in my mouth and in my stomach” svarede jeg storsmilende. “…in the trash can” svarede han tørt. Jeg måtte minde mig selv om at han er fra København. De kan ikke gøre for det.
Maskinmesteren Magnus havde inviteret til “engine choir” kl.19. Han har både gået på skoleskib og højskole, så jeg forestiller mig at der er derfor han har et blødt punkt for højskolesang. Det har jeg også selv, så jeg forstår ham godt. Da vi gik på skolehjem i Frederikshavn forsøgte skibet at komme skoleskibselevernes obligatoriske rustne stemmer i forkøbet, ved at tvangsunderlægge os til kor-undervisning inden vi påmønstrede. På trods af det kærligt-mente forsøg på at indsprøjte en smule musikalitet i os, var det ikke ligefrem skønsang som strømmede ud af vores munde. Men skønt var det. Jeg kunne ikke lade være med at blive varm om hjertet, mens jeg så på alle mine nye venner stå og synge og smile til hinanden. Sikke en måde at slutte dagen på.
– Elev nr.49
28-11-2025
Den 28. november, en dag der startede som så mange andre. Vi blev vækket kl 7.30 og hopper ud af hængekøjen, pakker den sammen og gør klar til mønstring kl 8. Det første punkt på dagsordenen er ’Marlinspike Seamanship’ hvor vi skal lære at lave et ’eye splice’ med et andet slags reb end det vi plejer at bruge.
Derefter fik vi ’Marine Tech’ hvor vi i dag snakkede om måder at søsikre ting på, så de ikke skøjter eller flyver rundt når skibet gynger. Vi sad udenfor, og lige pludselig kom den vagthavende officer og afbrød undervisningen med at der var en stor hval lige ved siden af skibet. Alle rejste sig op og gik hen til bagbord side for at se hvalen som meget kort lige kunne ses i overfladen før den dykkede igen. Der gik lidt tid (med ingenting at se) før vi gik tilbage til undervisningen. 5 minutter senere blev der igen råbt: ”HVAL!” nede agter, og alle rejste sig igen og gik op for at se hvalen, hvor man igen lige kunne se ryggen og finnen før den dykkede en sidste gang. I løbet af resten af dagen så vi ikke mere til den. Tilbage ved undervisningen blev vi delt op i grupper og sendt ud for at prøve at søsikre på nogle forskellige måder.
Sidste punkt på dagsordnen før aftensmad var ’Captain’, hvor kaptajnen fortalte om de forskellige certifikater vi modtager når vi afmønstrer i Malaga, derudover fik vi også nogle visdomsord med på vejen fra den erfarne kaptajn.
Så var der aftensmad, hvor vi blev nødt til at skynde os lidt da vores skifte havde aftenvagten fra 18-22 lige efter aftensmad. Så vi skyndte os at spise maden, rydde op og få hængt vores hængekøjer op, så de var klar til efter vagten.
Selve vagten var en af de mest spændene jeg selv har oplevet. Vi startede vagten med allerede at have alle sejlene (som er påmonterede) sat… et fantastisk syn. Vi blev dog ret hurtigt nødt til at tage dem alle ind da der ingen vind var, til dette fik vi nogle hjælpere fra nogle af de andre skifter, da det er mange sejl at håndtere. Det hjalp også markant, da vi skulle tage dem ned hurtigst muligt, hvilket betyder at man kan komme til at stå klar og vente 1 eller 2 sejl før kvartermesteren er klar og giver kommandoen. Efter alle sejl var taget ind havde vi lige pludselig en hel masse reb på dækket som skulle ryddes op. (Dækket lignede lidt en nudelsuppe). Efter at have ryddet op på dækket blev vi delt op i mindre grupper og sendt op i riggen for at fastgøre (’furle’) sejlene, da de bare hang lidt løst efter vi havde hevet dem op. Selv kom jeg helt op i toppen af den forreste mast, hvilket virkelig var fedt, specielt da jeg aldrig havde været så højt oppe i riggen før. Efter at have fastgjort sejlet kravlede vi ned igen og os der havde sejlvagt skulle vaske vores arbejdstøj, de andre havde bare fri og havde jo også hjulpet i deres fritid.
Arbejdstøjet blev skrubbet, vasket og hængt op. Derefter skulle vi få en ny vagthavende kvartermester til at fortsætte resten af vagten med os. Imens vi ventede stod vi og snakkede og hyggede os. På et tidspunkt kom den vagthavende officer og satte os i gang med at sortere affald, så vi opdelte os selv ud på de forskellige poster og gik i gang med de forskellige opgaver, nogle på madaffald, nogle på plastikaffald, nogle på papir osv.
Efter affaldet var sorteret havde vi stadig 20-25 minutter tilbage af vores vagt, hvilket passede perfekt med at mig og en anden lige kunne nå op øverst i hovedmasten og fikse den ene side af sejlet deroppe, da der var lidt problemer med det tidligere. Det betød at jeg kom helt op i toppen af både den forreste og midterste mast på én aften, hvilket virkelig var fedt, specielt når jeg ikke engang har været oppe i masten særlig mange gange endnu. Da vi kom ned fra riggen passede det perfekt med at vores vagt var ovre og vi kunne gå ned i banjen og lægge os op i hængekøjerne, efter en virkelig virkelig fed nattevagt.
-Elev #76
27-11-2025
Ca. 470 nautical miles from Algeciras, Spain.
It’s been around 24 days since my last entry in this diary from voyage 123 on Training Ship DANMARK.
A lot has happened since and I’m really happy to say that I believe we trainees have pushed ourselves a lot and are now starting to get the gist of the maritime world, merchant marine and the discipline/art of sailing with the wind in general.
Now we are finally getting to handle and set the uppermost sails on the masts, being the topgallant and royal, which is really fulfilling.
Besides this we are expected to start being able to take in the sails and set them ourselves, therefore we are focusing on practicing, getting better and good cooperation.
We left the Azores around 5 days ago (Date and time varies more than usual these days) and to see Sao Miguel throughout the morning, with its volcanoes and green, trapeze-formed mountain fields, slowly disappearing in the horizon behind us, that was a special moment.
Today we’ve been sailing against the wind, trying to get on the top of a high pressure, which we then plan to follow down towards The Pillars of Hercules and enter the Strait of Gibraltar.
I’m looking forward to entering this area, seeing how close the coasts are, and how many ships we meet.
Most of all to reach Algeciras and be able to have some time for ourselves to go experience the city and all the culture that will be possible.
Best regards, No.07
PS: There’s been rumors that we may have the time to go swimming by the ship, if we drop anchor before reaching harbor, so wish us luck!
26-11-2025
Elev 14
Kære følgere af dette vidunderlige skønne togt. Jeg har i dagens anledning fået lov til at berige jeres kedelige og grå dagligdag derhjemme, med dette højtidelige skriv, i et indblik af min dag som elev på skoleskibet Danmark. Da agerhønen galte her til morges, og jeg skulle bevæge mig ud af min dejlige, varme, bløde hængekøje efter den korte og jammerlige søvn jeg havde i forlængelse af gårsdagens strabadser, kunne jeg mærke min motivation var intet eksisterende. Et blik rettet til bagbord, dernæst et blik rettet mod styrbord, og jeg kunne se at mine kammesjukker, havde den samme entusiasme for dagens forløb som jeg selv. Men efter et ganske kort, men forfriskende bad var alle bekymringer borte med blæsten. I dagens anledning, fik jeg æren af at være en del af køkkenholdet, hvilket for mit vedkommende er det ypperste man kan opnå heromkring. Med ikke mindre end en trekvart fod inde af døren til kabyssen, blev jeg mødt af det største smil man kan se i miles omkreds, vores rare køkkenherre. Glæderne ville stadig ingen ende tage, da den første tår kaffe ramte mine smagsløg og den varme aromatiske væske spredte sig rundt i munden på mig, og den søde følelse bredte sig ud til hvert enkelt lille hårstrå på min krop. Da jeg lever efter mottoet: ”man skal ikke skyde bjørnen, før skindet er solgt”, havde jeg en vag mistanke om at jeg trods omstændighederne, skulle gøre dagens gode gerning. Og minsandten om jeg fik ret i den mistanke, knofedt skulle der lægges i, og boller blev der bagt, til samtlige ildsjæle på skibet, lige fra de autoritære officerer, til de ikke lige så autoritære elever.
Da den første morgensol bevægede sig over himmelhvælvet, og solens varme stråler ramte min krop, gik det da op for mig, at dette ville blive en forrygende dag, men man skal altid passe på med at tage glæderne på forskud, som min gamle tipoldefar engang lærte mig. Lige som jeg stod og nød min dejlige kop kaffe i solens varmende stråler, blev jeg mødt af enhver elevs mareridt, en kvartermester på udkig efter elever der trodser reglementet. Da tog min glæde en markant drejning, og jeg blev sendt ned på banjen, dybt nede, langt væk fra den dejlige sol, for at indtage min nu bitre kaffe. Men lige ved og næsten, og den her elev kunne ikke slås af hesten. Efter en kortere betænkningstid, bestemte jeg mig for at tage en velfortjent lur, på den blødeste madras der eksisterer nord for ækvator. Frisk og veludhvilet som en havmåge, var jeg nu klar til at tage kampen op mod det beskidte service, mine medsejlende havde fordærvet deres mad fra. Efter en lang og sej kamp, som efter min egen mening ingen ende ville tage, stod jeg nu som sejrherre i skylleriet, yderst velfornøjet kunne jeg nu igen nyde det gode selskab fra mine kammesjukker. Der stod vi, alle de gode mennesker der findes omkring mig, og lo i solen, nu var der intet der kunne stå i vejen mellem denne finurlige dag og mit boblende humør. Men lige som jeg stod der på mit allerhøjeste, uden den fjerneste tanke om at dagen kunne blive bedre, fik jeg endnu en glædelig nyhed. Besætningen havde ikke appetitten til at indtage, den absurde mængde af kage de havde fået serveret, så som de ådselædende elever vi nu engang er, skulle vi selvfølgelig have æren af resterne. Man sår heldigvis som man høster, og kagen smagte endnu mere himmelsk, end vi nogensinde havde turdet drømme om.
Da vi sad ved aftensbordet, som så mange aftener forinden, og snakkede om dagen der havde passeret, og hvilke oplevelser vi var taknemmelige over i dagens løb, da blev jeg helt i tvivl, for hvordan kan man monstro, koge sådan en fabelagtig dag ned til blot nogle korte punkter. Men for mit vedkommende var højdepunktet at blive irettesat, for der findes intet bedre end at lære nye ting, så jeg kan vokse som menneske.
I nattens løb sætter vi uret en time frem, og trods vi får en times mindre søvn, og stadig skal på nattevagt, skal det ikke stoppe min motivation for tjenesten her på båden. For jeg ved, at trods vi kun får en kort og skrækkelig nattesøvn, så er jeg frisk og veludhvilet som altid og topmotiveret for endnu en dags tjeneste og skole her på dette fantastiske skib.
25-11-2025
18 Marie
Today we entered the rig for the first time. Normally I am not scared of heights but climbing up there gave me a bad feeling in my stomach. I will never understand how seafarers used to do that without any safety. Other than that I still am not used to my hammock and I am starting to be very tired. I will try to get some sleep now.
21-11-2025
Last day in Ponta Delgada, 36 Øjvind
Today both the watches got to have shore leave. In order to fairly distribute the time on shore one half had the morning and the other the afternoon. From morning until 3pm, our watch had the pleasure of plundering the island of food, candy and soft drinks. In the words of our chief maid “leave some candy for the next watch”. It was a sight to behold watching the group of 40 sailors in uniform slowly dissolve into the town, I believe the locals thought the same.
My shore leave was spent on many things most notably buying a guitar; something which I’ve been missing since departure day in Frederikshavn. The hope is that the guitar can help us trainees keep a steady beat and tone during morning singalongs. I think we need all the help we can get (at least that’s what we’ve been getting as feedback from the crew).
When coming back from shore leave we did the necessary maintenance to get the ship ready to sail tomorrow. Bending on new sails, removing harbor lights and so on.
Concerning the Island; it is really as green and lush as I’ve been told, and I don’t think I’ll ever forget it. From the tops of the old cloud-covered volcanos to the secluded natural hot springs the island has much more to offer than we could manage given our time restraints. I am however still glad that I got to experience as much as I did, and with me I take my guitar, ready for the next stop Algeciras, Spain.
20-11-2025
It has been the second day in the harbor of Ponta Delgada. Life on bord is very different compared to the sea. And sometimes you are actually not quite sure how to feel about it. I mean, it’s necessary to head back to the harbor, but still it can feel like returning to something flat and dull.
Nevertheless, I was really looking forward for the Azores. I’ve been here before, and it’s one of the most beautiful natures I’ve ever seen.
Today it was starboard watch which had Shore leave and Port watch was making sure the Danmark is safe and in a perfect shape. We had a lot going on. Andreas, Storm, Buster and I used the whole day (literally from 8 – 17 o’clock) to bend on the main and mizzen topgallant Staysails. We didn’t make it in time so they got done the days after. Now we have 2 more beautiful sails.
I can write nothing more about that, but the the day before we had an amazing shore leave so I rather write a bit about that.
The first thing I did when we had shore leave was calling my mum. Than I started to look for food and ended up with Øjvind, Simon, Jacob, Kalle and Immanuel in a very good little restaurant. The food was stunning. We ended up getting some swordfish and a lot of other good stuff. We couldn’t have been any luckier with the restaurant.
Afterwards we rented a car and Øjvind drove us to the east part of the island because we wanted to see the nature and the hot springs. It was amazing and I have to admit that I maybe don’t have the words to describe how happy we were and how beautiful it was. We went to “Lagos Do Fogo” and got hit by the biggest rain shower I’ve have ever experienced. We got completely soaked (like completely COMPLETELY). After that we took a bath in the hot springs.
Before we returned the car, we bought some snacks. It’s actually very funny how exited and overwhelmed you can get over the opportunities of a supermarket.
Speaking of food – the last thing we did was getting a Korean barbeque where we just kept ordering stuff. On the table we did a little grateful round (every evening second mess is doing a grateful round, where every person has to say three things he/she is grateful for). This day was absolutely perfect and I couldn’t name a thing that would have made the day any better.
We returned safely and on time to the “Danmark” and recommended stuff to the starboard watch.
Grüsse nach hause! Jule #6
Dagbog 16/11
I dag har også været en dejlig dag ombord DANMARK, som startede med nattevagt fra 2-4, og så ellers en lille powernap indtil 5.20; I dag har nemlig været en gul dag for First Quater. Mit mess sørgede for maden til alle ombord, med lidt hjælp fra Tonja og Bo. Jeg brugte dagen i Breadroom, hvor der altid er god energi, og plads til at lytte til god musik og danse lidt. Det er ret fedt at stå for maden ombord, for man kan altid komme med gode ideer, og så bliver alle så glade, når vi skal spise. Det har jo været søndag, så der var lækker morgenmad, og is til dessert. Vi lavede en god tomatsalat i dag, og i Galley blev der lavet en god dansk klassiker; flæskesteg med brunsovs, kartofler og rødkål, det faldt i ret god jord ombord.
Det har også været en lidt særlig dag, det har nemlig blæst ret meget i dag, så alle døre har været åbne under dækket (De er normalt ALTID lukket, for at skabe nogle forskellige afdelinger af skibet). Det betød at vi skulle spise morgenmad i fuldstændig stilhed, fordi portside banje lå og sov lige ved siden af, hvor vi spiste. Et stilhedsmåltid er ikke noget der sker ofte med 40 mennesker samlet, men faktisk en meget rolig måde at starte dagen på. Det er også interessant at skulle lave mad, mens skibet gynger ret intenst, og alting flyver rundt. Senere blev det bedre vejr, og vi kunne holde pause udenfor på Foksel. Jeg var heldig at have hele 2 timers fritid i dag, så der var tid til en god lur i biblioteket og et dejligt bad inden aftensmaden.
I nat kan vi sove længe, fordi vi først skal på vagt kl 4, det trænger man til efter en dag som Daymen.
Livet det er herligt her ombord – Trainee nr. 11 Signe
12-11-2025
´Kæmpe bølge dag´
Kære dagbog. I dag startede dagen klokken 6:30, præcis 30 minutter efter mit quarter og jeg var gået i seng efter nattens strabadser. Havet var faldet til ro, og alle var sultne oven på en lang nat, så vi gik ombord i de sædvanlige boller, havregrød, og cornflakes. Dagen i dag stod på undervisning hele dagen, og vi startede ud med en lektion om rygskader og bårehåndtering sammen med doktor Laust. Som sædvanligt på dagen efter nattevagt (hver dag) var folk trætte og kæmpede en brav kamp imod søvnens lune favn. Jeg er rimelig sikker på at jeg så Nils´ hage dale mod hans bryst i hvert fald 5 gange. Undervisningen forsatte, på trods af at bølgerne og den indædte kamp mod søvnen tog til. Det var nu Chief Engineer Mads´ tur til at stå ved tavlen. I tror måske en pumpe bare er en pumpe. Det siger Chief Engineer Mads, at det ikke er! Der findes adskillige arter af pumper og man bruger på maskinmesteruddannelsen 3 semestre på at lære om pumper?!
Så var det frokost. Vi spiste mens bølgerne var taget endnu mere til, og tingene stod ikke længere stille på bordet, hvilket resulterede i at Søren for femte gange fik en liter vand i skødet, og at søsygen meldte sin tilbagekomst hos Sarah-Louise, som har haft noget af en historie med denne. Efter vi havde færdiggjort frokosten, gik Laurits og jeg op på dækket for at kigge på bølgerne, der nu væltede ind over dækket. Vi hørte et par historier fra det andet quarter, om hvordan de var blevet skyllet rundt på dækket og havde været i riggen for at hive sejl op, på grund af det nu vilde vejr. Midt i alt dette kom kvartermester Signi og gav vores quarter ordre til at komme op på dækket iført sele og regntøj. Dette var dagens højdepunkt, og vi skyndte os ned og fortalte de andre, at vi nu skulle op på dækket. Stemningen var høj, og folk var spændte mens vi iførte os vores hjelme og gummistøvler. 15 minutter efter sad vi på raft-dækket, som en flok glade børnehavebørn iført matchende regntøj. Vi så igen og igen main-dækket blive oversvømmet af den ene bølge efter den anden, mens vi sad i sikkerhed, hvor kun få bølger ramte os. Pludselig så vi en gryde komme flyvende ud fra opvasken efterfulgt af Klara Frida, der virkede upåvirket af vejret. Officer of the watch, Karina, lagde mærke til dette. Jeg blev sendt ned med et par hjelme for at give dem til de to, der stod i opvasken. Da jeg på vej tilbage stod midt på main-dækket, rejste der sig fra styrbordside en enorm bølge, himlen blev sort. Den ramte dækket med et brag og skyllede direkte ned i mine gummistøvler. Jeg mærkede endda dækket rykke sig under mine fødder, da den skyllede forbi, min hånd på sikkerhedsrebet reddede mig fra at falde. Jeg kom tilbage til raft-dækket i sikkerhed. Spændingen havde nået sin top, og vi skulle nu ned og have navigation med Henrik efter en opkvikkende tur på dækket. Efter en god time med bøjer og fyrtårne, havde vi dagens sidste lektion om sikkerhed på skibet med Karina. Det sidste på dagens program var dog rengøring, hvilket efter min mening udføres en smule for hyppigt, men jo er en nødvendighed…
Nu var det tid til aftensmad, og alle blev ramt af træthed efter det mættende måltid, og den begivenhedsrige dag. Så nu sidder jeg her og har brugt en time på at skrive dette til jer, og har kun 10 minutter til at hænge min hængekøje op. Er heldigvis ekspert.
Sov godt og hav en god dag i morgen, hilsen Pelle #69
11-11-2025
Kære dagbog
Hvornår har bageren fødselsdag? …. Den ælde i ælde.
I dag er en af de hårdere dage – i hvert fald hvis man taler om at koncentrere sig. Jeg valgte aftenen før ikke at gå i seng inden min nattevagt i håb om at være mere frisk på vagten. Konsekvensen af dette er, at det er umuligt at koncentrere sig, når man har en hel dag på skolebænken med tavleundervisning.
Dog starter dagen godt ud. Vi sidder oppe på Galley Roof for at høre doc fortælle noget, som indebærer en bore. Han har brug for en frivillig til at spille bevisløs. Opgaven går ud på at få den bevisløse op på boren og spændt fast. Jeg melder mig stræks. Det betyder, at jeg lige kan få små 10 minutter mere søvn – ikke dårligt.
Dagen bliver bedre, da jeg opdager Henrik – anden styrmanden – har shorts på for første gang. Det er super lækkert at mindes om, at vi er på vej sydpå og væk fra Danmarks kolde vinter.
Efter Navigation får vi en velfortjent pause. Pausen benytter Laurits nr. 23 og jeg på at ligge og høre til hans Mp3 afspiller – det er meget rart.
Dagen slutter også godt ud med ekstra kød til aftensmad.
Jeg håber, at det var lidt interresant at læse om den 11. november på Skoleskibet DANMARK.
Venlig Hilsen
Theodor nr. 37
09-11-2025
After 1h30 hours of sleep we woke up again and had breakfast. If we were to sail directly to the azores we´d have strong headwind and showers so it´s been decided we´ll take refuge in the Bay of Biscay and then finally head west. So we started the day with bracing around the ship, which meant a lot of hauling and easing, coiling and hanging. We are getting better and better at knowing our lines and commands 🙂
Then my quarter had a practical seamanship class with the Chief Officer, where we learned short splicing and laughed at everyone in the main deck getting hit by waves.
And, since we´re heading west, we have to adjust the time: we set the clock one hour back at 12h, and got to enjoy a whole hour of free time. I tried to catch up on my sleep on 4 different shoulders and came back to classes a bit more rested.
We had dinner which included ice cream!! And rushed to get ready for our night shift. I started as helmsman at 18h and steered for one hour, always on course 165. Then had engine watch, was orderly and at 21h went to the focsle to be lookout. I started noticing some light spots in the sea and realized there was a lot of bioluminescence around us. It was a beautiful spectacle, every wave looked like a bunch of fireflies were swimming around. Then it got even better: there were two dolphins swimming alongside the ship, leaving a beautiful wavy green trail behind them. It felt like a movie.
Then the dolphins disappeared and slowly the bioluminescent thingies were sparser. I was relieved and went to sleep.
#9
08-11-2025
Hello back hoome!
Today has been really amazing. We have made it safely out of the north sea/English channel, and we can all feel it. First off The weather has been amazing all day, during all of our breaks we’ve been outside on the focsle and having a great time. Secondly the classes were pretty exciting, we started the day of with the doc. We had to practice cpr with dolls, which were a really nice breakaway from the classes. By that I mean that it usually is a bit boring. Mostly because you get used to being on your feet every day, and having to sit down is a bit of a bore 🙂 but not only was the daily classes exciting the night watch we had was very fun aswell. It was from 04 – 06, so we were up very early but it is actually kind of nice because you get a nice headstart on the day. But anyways during the night shift there weren’t much to do. But our quartermaster “Marie” made the best of it, she made us practice how to wake people up in the correct way, by telling them the time, the weather and what to wear to stay comfortable. She also taught us a fun song to remember the yards and which order they are in. To top it all of it was Anna’s – a girl from our quarters birthday today, which equals cake for the whole ship, we had “drømme kage” so that was very nice. And she must have had the best day, because today was also the first time we’ve seen dolphins!!! A good sign that we really are moving more south. It was really fun because everybody suddenly dropped everything to spot them.
As you hopefully can hear all is more than well, all though I really miss you all.
#59
07-11-2025
Today have been a really chill day. We started the day with a good breakfast as always, then we had cleaning and maintenance for the rest of the day. Before cleaning we had to pull a piece of paper from a bag which says which part of the ship you have to clean. I had library ward and have not yet had the heads (toilets), which I’m feeling lucky about each time we pull from the bag. We have also had the company of some dolphins for the first time on this trip which was nice then you feel like you actually are going further from Denmark, if it was not for going through the English Channel and seeing the white cliffs of Dover, I would still believe we were laying just outside Denmark’s coast. I can’t wait to get to the Azores where it’s a bit warmer and the water is a bit bluer. After cleaning we had maintenance and I have used the last 7 hours on painting and varnishing stuff and got the chance of using our new filter mask that we have been handed out. I felt like I looked like a pro but I defiantly wasn’t because it’s defiantly not easy painting things hanging in rope which is dangling from side to side because of the waves. After we were done with maintenance, we had the best spaghetti Bolognese which also were the talk of today and the excitement for Bo’s amazing food were next level. We also got to get the new sail up on the mizzen upper topsail which were exiting but also was why we got to eat without two from our mess because they were helping up there. Now I will set my hammock up and get to bed so I can get some sleep before night watch at 22. Goodnight from trainee 64.
05-11-2025
4. skifte blev vækket kl. 05.30. Jeg lå for en kort stund og sundede mig i min hængekøje, inden jeg tog mig sammen til at kravle ud af soveposen, smyge mig ud af hængekøjen og træde ned på det kolde gulv. Jeg tog mit tøj på og begav mig straks ud på dækket, hvor luften var kølig, og solen end ikke havde vist sine første stråler. Hurtigt ud på ét af de trange elevtoiletter, derefter ned for at pakke min hængekøje. Da den var pakket stramt sammen og stuvet af vejen, var det tid til at børste tænder. Jeg må have taget mig lidt for god tid, for pludselig fik jeg at vide, at der var ét minut til mønstring. Hurtigt greb jeg min klatresele og bevægede mig med raske skridt hen imod hoved-dækket. Her fik jeg dagens anden overraskelse – jeg skulle være på rotation de første seks timer af vagten; min klatresele skulle ikke bruges alligevel. Da jeg ville lægge den tilbage, var der kø indtil rummet, hvor de opbevares, så jeg fik én af mine kammerater til at hænge den på plads.
Jeg gik tilbage til hoveddækket og ind ad en tung dør i bagbord side. Derefter gik jeg ned ad to stejle lejdere. Jeg befandt mig nu i skibets hjerte, nemlig maskinrummet. Her tilbragte jeg den næste time – jeg aflæste temperaturer og tryk på nedkølingsvæske og olie. Da jeg var færdig, satte jeg mig på en taburet og læste i en af maskinrummets bøger – denne omhandlede den årlige kapsejlads Fyn Rundt.
Da jeg kom op fra maskinrummet var skibet vågnet og der hørtes snak og latter fra blåklædte unge mennesker, overalt på dækket. Jeg skulle være ordonans, så jeg rapporterede til den vagthavende kvartermester, der hurtigt satte mig i gang med at hjælpe hende med at sortere madaffald. Vi stod foroverbøjede med hver vores gennemsigtige plasticpose med madaffald, og sorterede banan-skræller, stumper af selleri, plastikfilm og vindruestilke fra. Derved kunne vi komme det inspicerede affald i ”smoothiemakeren”, der, som navnet antyder, blender affaldet til en grødet substans. Denne substans blev opfanget i en spand og til sidst smidt på den blå hylde, i strakt arm.
Da vi havde sorteret i en halv times tid, informerede kvartermesteren mig om, at det var min tur til at spise morgenmad. Arbejdet var foregået uden handsker, så jeg vaskede mine hænder grundigt to gange, hvorpå jeg gik ned på banjen for at spise morgenmad. En stor skål jordbæryoghurt med cornflakes, en halv bolle med skæreost og én med hjemmelavet hindbærmarmelade. Morgenmaden blev hurtigt fortæret, da jeg skulle videre på rotation.
I skrivende stund er klokken 20.31, lyset er blevet slukket på banjen og jeg skal på nattevagt kl. 03.30, så jeg indstiller skrivningen her
Elev nr. 54
03.11.2025
Today has been a good day.
The past few days has been affected a lot by the mass amount of people puking – including myself with a score of 11 – but now I seems that the seasickness has gone away, and the vomit zombies have risen from their slumber. So that’s a relief! Otherwise not much has happened for me today, it has been a pretty chill day (which is rare). The topic of the day has been the engine malfunction (which was quickly fixed), giga waves and a lot of people getting swept and soaked by a shipboarding wave, including myself.
I hope I will go up in the rigging tonight. That I by far my favorite activity. The feeling of being 20 meters up in the air with the wind blowing, is the best ever! I will end my diary on that note since I’m having nightwatch in two hours.
Goodbye
02.11.2025
To rise anew.
(An excerpt of the diary from Training Ship “DANMARK”)
This is the day we made some way as trainees on board this old, beautiful full-ship.
We’ve now sailed for half a week or so and the last two days were a little windy. So much so, that ca. 20% of the trainees have been uneasy, some in need of assistance and others in hard denial (either way you have to get through it), but this reality changed today.
We shuffled, fell or jumped out of the hammocks with smiles on our faces, because we knew that today was a Sunday and a great breakfast was coming and when we then mustered, now suddenly with sun instead of rain in our faces, we were again calm and ready to drop sails and make them steady.
My quarter’s been practicing in the rig most of the day, moving around on the masts, trying our best to make the sails tight and look proper while keeping our balance and feeling the movement over the waves.
We’re still a little footloose on the deck in general, especially standing still with our hands behind our backs, but looking across the deck to the port-side watch, I could see my fellow trainees breathing slowly and feeling the fresh wind and I’m sure that starboard watch did the same. Then I knew, that we were starting to fathom what the coming months would bring and at last understanding, that we’d have to stand together and find creative ways of balancing restoration with concentration.
I have no doubt that we’ll figure it out.
To be working, sleeping, learning and walking around on a moving vessel like this, is something that I already know I’ll never forget and to be honest it’s starting to be something I cherish.
With kind and motivational regards,
Trainee 07
01.11.2025
I am writing this after a cold start to November. The day started at 5.25 with a yellow day. The day consisted of sail watch and rotations for me. In the morning, I was immediately put as second helmsman because of the rough weather. The helmsman position consists of steering the boat. During this time the sea got rougher by the hour and the seasickness started to affect most of the ship. The waves was up to 5 meters and some of the big ones rolled on to the deck and flushed trainees in the gutter, I had the best view over the chaos from the helmsman position. The rest of the day was simple tasks that made the day go by fast.
The food was also great as usual and after writing this I am going to have a nice sleep before my night watch at 4 in the morning.
Today was a good day!
#70
31.10.2025
31. October 2025 – Trainee 23 – Laurits R.
Today started at 06.00 and I haven’t slept much last night. After some delicious breakfast I had the engine watch, followed by helms watch. I was steering the ship. I completely lost the direction but luckily the first officer helped my steer us back on course. These watches were followed by a lookout watch, were you really get the possibility to enjoy the ocean views, the waves, lots of different kinds of ships and even oil rigs. You spend a lot of time alone and get the opportunity to reflect and think about your life on the DANMARK.
After this we had sails watch, where we helped taking care of the deck and even had the chance to climb the jibboom in the rough water. This felt like a wet rollercoaster in the middle of the sea. The funniest moment of our voyage so far happened today because a trainee puked the officer of the watch straight in the head from up above in the mast.
The sea sickness has reached it’s peak and Tobias puked no less than 21 times yesterday. Last night my quartermate Luna had a little vomit accident on the ladder in the mast and we had a slippery and smelly time getting down the mast.
The waves have been getting bigger and we’ve seasecured the deck with nets so no one will be thrown overboard
All in all, today we’ve been really sleepy and are excited to sleep, but were ready to continue this amazing adventure. It’s been a tough, challenging and exciting day with plenty of new things to learn.
Today ends with a great lasagna and bedtime at 20.00 getting ready for new horizons, challenges and a lovely lovely night watch tonight from 04-06.
To round off I will end with a quote from first officer Poulsen (who today told us our speed was about 3km/h) “We may not be going fast, but we’re making sailors fast”.
30.10.2025
`Pukeship Danmark´
Today was our first full day of sailing, for my quarter it started early with our first sailing watch from 02:00 – 04:00. Two hours of just bracing the mast, the time flew by and before I knew it it, we were already being released by the next watch. During the night watch there were quite a few trainees that started feeling seasick, but being back in the hammocks for a few hours of sleep definitely helped for some.
Putting the hammocks down in the morning on the other hand, was a very different story, breakfast wasn’t that pleasant for everyone. We started the morning by cleaning, we got separated in a group that does not get seasick in the front of the ship and the others. Cleaning at sea, while rolling is definitely more of an challenge than laying still at harbor.
After cleaning we started with an introduction about tools with the bosun, this presentation was given in the forward hold, that is a room under the deck. A lot of people started feeling very rough down there, and the puking buckets made an appearance in the room. Afterwards we had lunch and then for the rest of the day lessons outside, first we split up in messes and the 6th mess got the task to set and take up the fore course multiple times. 8th mess was assigned to the mizzen topmast staysail, we took it up and down around 3 times just to get the hang of it. The next thing was going up in the rigging and onto the yards for the people that were approved, the others were allowed to go in the jibnet.
During the day stories about the previous night watch were spread, puking in the mast, tripping on the deck, and the puke bucket in the engine room, were hot topics today. The highlight of the day on the other hand: People getting hit by puke from the yard, its almost like we are in the movie `Its raining meatballs´, just a bit different.
That was the day of an trainee in 8th mess on trainingshipdanmark.
#74
29.10.2025
Today we had sail duty and departure day meaning we are the first to actually sail the ship. Another thing is we finally passed our hammock inspection and now don’t have to have our hammocks checked before muster. After we prepared the last things and departed. I learned that when waving goodbye from the ship we stand in lines and the quartermaster marks when to bow and wave. I started as orderly, but I only had to close some doors before relieving the lookout. Then it turned 12 and I became sail duty on deck and just made det anker hole watertight using rags and a stick for 1,5 hours. People soon became seasick and puked though its understandable since some parts of the ship are really moving, though the captain said it is just getting worse the next 4 days. I also went into rigging to stow the main upper topsail and what an experience that was, feeling the ship moving in a whole new way and seeing the horizon only way to describe it is wow and beautiful.
#10
27.10.2025
Today I accidentally woke up the trainee next to me when I had too pee in the night, still feel a bid bad about it. But we could sleep extra in tonight since its winter time and we are getting quick with our hammocks, so an extra 1 hour and 20 minutes. Since it is Sunday, we got scrambled eggs and bacon with buns with peanut butter, jam and Nutella. We were then taught how to go on sail watch and what to do in different roles. After that we went to the rigging and almost set one of the sails but we ran out off time and had to tighten it back up again. Then lunch with pork jaw and gravy. After that we saw all the fire fighting equipment and water tight doors and how use and close them. We prepared for open ship but we parents weren’t coming and all the jobs too do were taken so I just read and played cards with some other trainees. Followed by dinner with pork tenderloin and mashed potatoes with gravy (I mean they are just fattening us up before the voyage where we are going to get the food that doesn’t spoil easily). Then last we scrubbed our pants and smocks on deck by hand and hang them up on drying lines.
#6
26.10.2025
Hello Everybodyyyy,
It’s sailors Sunday. And as if this is not good enough we started our day with 1 hours and 20 min more sleep than usually due to the change to the wintertime and our fast hammock skills 🙂 AMAZING. That makes the sailors Sunday even better.
After breakfast we learned a lot about watertight doors and sprinklers. Safety First!
The Crew also explained to us how to do the Lookout, be a helmsman or how to do the Engine Watch. Quarter two, paid a lot of attention since we are the first watch when we departure on Wednesday. (Very much looking forward for that 🙂 And we don’t want to look like “fishes out of the water”.
During the day we went up in the rigging and set and packed some Lower Topsails and the outer Jib. Entering the rigging is still very new for all of us, so most of us are pretty excited about it but sometimes it does get a bit scary. Anyways in the end of the voyage we are going to be pros 🙂
Maybe some of you have actually seen us today, since we had an open ship. I can tell I saw a lot of happy parents and relatives. The Trainees which didn’t have any relatives coming, kept the system running and helped out in the gally or bread room. Martin and I for example prepared (and already ate 🙂 some ice cream for diner.
Now I’m very much looking forward for my hammock. It’s even more cozy than I thought.
Gruesse Jule (Nr. 6)
25.10.2025
Today my mess where the daymen meaning we were woken at 05:20 and I was in the scullery (dishwashing) all the time except a nice 4-hour break in the middle of the day. We got some nice new clothes that looks like something from the 80’ies in style, but they are surprisingly warm. Though the nice thing about being a dayman is you can drink coffee whenever you want, as long the galley is not too busy. Though we had to stay long to do the last dishes and clean, but our hammocks was already put up so it was just straight too bed.
#18
23.10.2025
Sådan er det med mange ting. Der er så uendelig mange nye indtryk, termer, oplevelser, eventyr der alt sammen skal nås. På så forfærdelig kort tid. Vi kører med et hæsblæsende tempo, men folk tager det i stiv arm, og altid med et klap på skulderen og et smil på læben. Det er virkelig en gave at være med.
Men for at vende tilbage til, hvad vi har foretaget os på vores først fulde dag. Mig og mit quarter havde vores første gule dag. Her ombord betyder det, at vi skulle hjælpe med at brødføde besætningen, og sejle skibet. Mig (nr 1) og Malthe (nr 3) havde til opgave at hjælpe til med tilberedningen af morgenmaden. Her på skibet består det af koldhævede morgenboller med tandsmør og hjemmelavet marmelade. Dernæst afløste vi de to, der stod i scullery og overtog deres tjans som var opvask.
Herefter hjalp vi lidt til i det kolde køkken med forberedelsen af aftenens salat, som bestod af tyndt snittet spidskål og granatæblekerner.
Alt i alt kan man ikke klage over tilværelsen her. Vi bliver stopfodret med lækkerier og oplever de fedeste ting. Dog må jeg erkende, at vejret ikke har været med os de sidste par dage. Men ak, mere kan man ikke forvente af Danmark, så er det godt vi sætter kursen mod noget varmere snart:)
Vi er spændte og forhåbningsfulde og håber at gå en fantastisk tid i møde!
Bedste hilsner til alle derhjemme, Selma nr 1
22.10.2025
I går ankom vi på skibet lidt over 13:00. vi afleverede vores mobiler efter at have skrevet de mest nødvendige e-mailadresser ned. Der efter blev vi sendt over på skolen for at hente vores sailorsbag. Efter det fik vi rundvisning på skibet, en masse praktiske informationer og en hængekøje. Første nat i hængekøjen var hård, og kan godt mærke at den lige skal rettes lidt til.
#12