Maskinmester

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Maskinmester

Bachelor in Technology Management and Marine Engineering

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Hør mere om uddannelsen

Hør mere om uddannelsen

FAQ

Det kommer an på din baggrund.

Maskinmesteruddannelsens teoretiske del tager 3 år, og du kan opnå direkte adgang, hvis du kommer med en EUX, som kombinerer erhvervsuddannelse med studentereksamen.

Ansøgere med gymnasial eksamen skal gennemføre 9 måneders værkstedsforløb og 9 måneders virksomhedspraktik for at opnå adgang til uddannelsens teoretiske forløb.

Ansøgere med håndværksmæssig baggrund skal gennemføre et adgangskursus, som tager 6 måneder.

På MARTEC i Frederikshavn er der studiestart 2 gange om året.

Hvis du søger optagelse på uddannelsen til maskinmester i august, skal du ansøge gennem den koordinerede tilmelding, som fordeler pladserne på videregående uddannelser.

Du kan søge ind her

Der er mange jobmuligheder for maskinmestre både på land og til søs.

Cirka 80% af de færdiguddannede maskinmestre finder arbejde på land, og her er deres kompetencer stærkt efterspurgte indenfor en lang række områder.

I forbindelse med den grønne omstilling, hvor samfundet skal skifte til vedvarende energikilder, vil dine kompetencer være meget efterspurgte.

Har du svendebrev eller nogle års relevant erhvervserfaring men mangler de boglige kvalifikationer for at opfylde adgangskravene, kan du opkvalificere dig med et halvt års adgangskursus på MARTEC. Når du har bestået adgangskurset kan du begynde direkte på bacheloruddannelsen.

Du kan tage 1. semester i Aalborg.

Første halvdel af 2. semester er projektperiode og denne foregår i den store projekthal på MARTEC i Frederikshavn og anden halvdel af 2. semester er en del af praktikken.

Er du uddannet indefor jern og metal og overvejer en karriere til søs?

Med et svendebrev inden for jern og metal kan du uddanne dig til skibsassistent på 10 uger. Det er en hurtig måde at komme ud at sejle og opleve verden fra søsiden. På MARTEC bliver du klædt på inden for emner som søsikkerhed, krankørsel, praktisk sømandskab, skibsteknik, arbejdsmiljø, maritim sikring, røgdykning samt meget mere.

Som skibsassistent kan du arbejde i hele verden og opleve livet til søs med mange forskellige opgaver om bord. Du bliver skibets alt-mulig-mand og skal både hjælpe på dækket og i maskinen. Opgaverne kan bestå i daglig vedligehold, kranarbejde, fastgøring af trosser og wirer, betjening af spil, tjek af surringsgrej, vagttjeneste/brandrundering, mindre reparationsopgaver og andet forefaldende arbejde.

Når du har bestået uddannelsen som skibsassistent med svendebrev, kan du tage arbejde til søs som enten ubefaren skibsassistent eller skibsassistent med svendebrev.

Når du efterfølgende har optjent et års effektiv fartstid (sejltid) og fået godkendt din uddannelsesbog, kan du opnå betegnelsen befaren skibsassistent. Som befaren skibsassistent har du mange muligheder for videreuddannelse, lige fra små kurser til lange uddannelser.

Der er studiestart 2 gange om året på uddannelsen – forår og efterår.

Derfor skal du blive skibsassistent med svendebrev

Næste studiestart

23. marts 2026

5. oktober 2026

Ansøgningsfrist 14 dage før studiestart

Uddannelsesniveau:
Erhvervsfaglig uddannelse

Varighed:
10 uger

Adgangskrav:
· Svendebrev inden for jern og metal eller en relevant faglig uddannelse 
· Gyldigt sundhedsbevis

Økonomi:
Uddannelsesgodtgørelse fra Uddannelses- og forskningsstyrelsen svarende til dagpengesats

Studieordning:
Se studieordning her

Uddannelsessted:
MARTEC Kragholmen

Brug for studievejledning?

Book en tid til en samtale eller send os en besked, vi er klar til at hjælpe dig godt i gang med din uddannelse.

Alt om uddannelsen

På uddannelsen undervises du blandt andet i følgende:

  • Kendskab til skibes opbygning, indretning, maskineri og andet udstyr
  • Kendskab til skibets navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder
  • Almindeligt forekommende arbejde om bord på et skib samt udførelse af dette
  • Udvikling og bevarelse af et sikkert og sundt arbejdsmiljø
  • Arbejde om bord med tovværk, wire og surringsgrej
  • Dæks- og maskinarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner
  • Brovagt samt teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis
  • Grundlæggende søsikkerhed, samt anvendelse og vedligeholdelse af redningsmidler
  • Udføre mindre transportprocesser ved håndtering af kraner mv.
  • Grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe
  • Sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver på skibe
  • Duelighedsbevis i motorpasning
  • Kommunikation på et aktivt engelsk niveau inden for professionens relevante områder
  • Praktisk brandbekæmpelse
  • Førstehjælp

Under uddannelsen har du mulighed for at bo på vores skolehjem på MARTEC Kragholmen, hvor undervisningen også foregår. Her vil du blive indkvarteret på et to-mandsværelse sammen med en medstuderende.

Efter uddannelse kan følgende certifikater udstedes:

  • Skibsassistent med svendebrev (Efter 12 måneders sejltid og godkendt uddannelsesbog kan dette ombyttes til befaren skibsassistentbevis)
  • Attest for bestået duelighedsprøve i betjening af redningsbåde, -flåder STCW (VI/2-1). *)
  • Bevis for grundlæggende uddannelse i søsikkerhed. STCW (VI/1-1, 1-3 og 1-4).
  • Attest for bestået duelighedsprøve i motorpasning. *)
  • Bevis for brandbekæmpelse i skibe STCW (VI/1-2).
  • Bevis for førstehjælp STCW (VI/4 1-3).
  • Bevis for uddannelse i særlige sikringsopgaver – ISPS. STCW (VI/6-4).
  • Attest for elektroteknisk menig STCW (III/7).
  • 2-delt vagtholdsbevis STCW (II/4). *)
  • Tankskibsbevis (STCW V/1-1, paragraf 2.2, og V/1-2, paragraf 2.2).

*) Attester kan byttes mod betaling til beviser, når betingelser er opfyldt.

Du kan blive optaget på uddannelsen, hvis du har en relevant faglig uddannelse