Maskinmester

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Maskinmester

Bachelor in Technology Management and Marine Engineering

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Hør mere om uddannelsen

Hør mere om uddannelsen

FAQ

Det kommer an på din baggrund.

Maskinmesteruddannelsens teoretiske del tager 3 år, og du kan opnå direkte adgang, hvis du kommer med en EUX, som kombinerer erhvervsuddannelse med studentereksamen.

Ansøgere med gymnasial eksamen skal gennemføre 9 måneders værkstedsforløb og 9 måneders virksomhedspraktik for at opnå adgang til uddannelsens teoretiske forløb.

Ansøgere med håndværksmæssig baggrund skal gennemføre et adgangskursus, som tager 6 måneder.

På MARTEC i Frederikshavn er der studiestart 2 gange om året.

Hvis du søger optagelse på uddannelsen til maskinmester i august, skal du ansøge gennem den koordinerede tilmelding, som fordeler pladserne på videregående uddannelser.

Du kan søge ind her

Der er mange jobmuligheder for maskinmestre både på land og til søs.

Cirka 80% af de færdiguddannede maskinmestre finder arbejde på land, og her er deres kompetencer stærkt efterspurgte indenfor en lang række områder.

I forbindelse med den grønne omstilling, hvor samfundet skal skifte til vedvarende energikilder, vil dine kompetencer være meget efterspurgte.

Har du svendebrev eller nogle års relevant erhvervserfaring men mangler de boglige kvalifikationer for at opfylde adgangskravene, kan du opkvalificere dig med et halvt års adgangskursus på MARTEC. Når du har bestået adgangskurset kan du begynde direkte på bacheloruddannelsen.

Du kan tage 1. semester i Aalborg.

Første halvdel af 2. semester er projektperiode og denne foregår i den store projekthal på MARTEC i Frederikshavn og anden halvdel af 2. semester er en del af praktikken.

Maskinmestre er stærkt eftertragtede og varetager en lang række tekniske stillinger i et bredt udsnit af virksomheder.

Som færdiguddannet maskinmester er din fremtidige arbejdsstilling åben, og der er rige muligheder for at tilrettelægge din uddannelse, så du får den profil, som passer til dine interesser.

Vi har samlet nogle af de typiske spørgsmål om job og karriere herunder. Maskinmestrene nyder også godt af en god løn, det kan du læse mere om her -> Løn

Et maskinmester job kunne eksempelvis være projektleder eller ingeniør. Her vil du stå for at føre planlagte projekter ud i livet, hvilket er en kompetence, som mange virksomheder efterspørger. Her sikrer dine tillærte kompetencer, at du kan stå for den samlede proces, som både indebærer de indledende beregninger og definition af projektet samt indkøring og idriftsættelse af projektet eller de nye og innovative arbejdsgange, som vil skabe værdi for den virksomhed, der er så heldig at få glæde af din arbejdskraft.

Maskinmestre bliver i dag ansat i stadig flere forskellige tekniske sektorer og i forskellige typer af stillinger. Du kan f.eks. blive ansat som projektleder eller projektingeniør og blive den person, som styrer store tekniske projekter fra specifikation og beregninger over opbygning/anlæg og til indkøring og idriftsættelse. Her bliver det dit ansvar, at budgettet holdes og løsningen fungerer.

Det er efterhånden gået op for de fleste, at vi bliver nødt til at ændre vores energiforbrug, hvis vi skal undgå de ødelæggende konsekvenser, som den globale opvarmning og klimaforandringerne vil medføre.

Her er der hårdt brug for maskinmestre, som besidder de kompetencer, som er nødvendige for at sikre implementeringen af de tiltag, som skal muliggøre denne proces.

Der skal gennemføres store investeringer og ændringer, når samfundet skal gennemgå den grønne omstilling, og her kommer du til at spille en bærende rolle.

Vindmølleindustrien, kraft-og varmeværker og produktionsvirksomheder er blot nogle af de steder, hvor du kan anvende din uddannelse til at sikre, at vi får et mere bæredygtigt samfund. På denne måde kan du være med til at sikre, at vi kan overlevere en bæredygtig klode til fremtidens generationer og samtidig bibeholde vores høje levestandard.

Du kan også blive salgsingeniør eller teknisk sælger, hvor du arbejder som virksomhedens bindeled til kunder. Her vil dine praktiske færdigheder gøre dig i stand til at forstå og fortolke kundens behov og matche disse med virksomhedens produkter og løsninger. Nogle kører i Danmark og andre rejser rundt i hele verden.

Som energikonsulent, miljøkonsulent eller lignende arbejder du med at beregne og implementere besparelser og miljøtiltag, som kan mindske tekniske installationer og anlægs påvirkning af energiregnskabet eller miljøregnskabet. Din brede tekniske indsigt sætter dig i stand til at se på tværs af virksomheder og systemer og se de skjulte besparelser.

Som testingeniør, applikationsingeniør eller udviklingsingeniør kan du indgå i udviklingen af nye produkter i fx højteknologiske udviklings- og testcentre inden for alle tekniske sektorer. Her arbejder du fx med at afprøve nye programmer til styring, teste nye produkter eller helt nye systemer med henblik på at opnå den rette kvalitet, bedre ydelser og i sidste ende slå konkurrenterne på markedet.

Mange rejsende maskinmestre har funktion af service ingeniør, hvor de fungerer som virksomhedens repræsentant ude i verden, når produkter bryder ned eller skal indkøres. Det er et job med mange rejsetimer, men tilsvarende højere løn. Her kan du både arbejde med hænderne og udføre opgaven selv, men du kan også være den som vurderer skader eller fejl med henblik på at finde løsningen på problemet.

Dit arbejde kan også være meget mere administrativt og være med til at sikre livet og arbejdsmiljøet for dine kolleger. Som kvalitets- eller sikkerhedsmedarbejder med ansvar for procedurer og sikkerhedsledelse arbejder du med de systemer, som garanterer at produktion, service og andre processer i virksomheden foregår i overensstemmelse med de internationale og branchemæssige standarder, som virksomheden skal leve op til.

Ja, som maskinmester har du rig mulighed for en karriere indenfor det maritime Danmark. Danmark er en gammel søfartsnation, og nogle af vores største virksomheder arbejder offshore.

Når du er udstationeret til søs, enten på et skib eller på offshore platforme, stiller arbejdsmiljøet store krav til dine kompetencer, og du vil udvikle dig meget i denne rolle. Arbejdsopgaverne ligner de opgaver, som du udfører i virksomheder på land, men det isolerede arbejdsmiljø stille højere krav til dine dig og dine beslutninger.

Arbejder du offshore, er du ansvarlig for løsningen af opståede problemer i det omfang, at det er muligt. Her er hjælpen ofte langt væk, og problemernes løsning afhænger af dig og dit team.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til sikkerheden offshore, og det er vigtigt at du formår at holde hovedet koldt, bevare overblikket og tage ansvar i nødsituationer.

Maskinmestre kan med den rette erfaring ende som energichef, vagtchef, teknisk chef, vedligeholdschef eller driftsledere. Det er også muligt at supplere sin maskinmesteruddannelsen med business fag under eller efter studiet og på den måde arbejde sig i retning af generelle lederstillinger.

Som maskinmester har du flere muligheder for at læse videre. Du kan fx læse en cand.scient.techn. i produktionssystemer (AAU), en master i maritim teknologi (DTU), en MBA i shipping og logistik (CBS) eller en master i transport og maritim management (SDU).