Maskinmester

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Maskinmester

Bachelor in Technology Management and Marine Engineering

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Hør mere om uddannelsen

Hør mere om uddannelsen

FAQ

Det kommer an på din baggrund.

Maskinmesteruddannelsens teoretiske del tager 3 år, og du kan opnå direkte adgang, hvis du kommer med en EUX, som kombinerer erhvervsuddannelse med studentereksamen.

Ansøgere med gymnasial eksamen skal gennemføre 9 måneders værkstedsforløb og 9 måneders virksomhedspraktik for at opnå adgang til uddannelsens teoretiske forløb.

Ansøgere med håndværksmæssig baggrund skal gennemføre et adgangskursus, som tager 6 måneder.

På MARTEC i Frederikshavn er der studiestart 2 gange om året.

Hvis du søger optagelse på uddannelsen til maskinmester i august, skal du ansøge gennem den koordinerede tilmelding, som fordeler pladserne på videregående uddannelser.

Du kan søge ind her

Der er mange jobmuligheder for maskinmestre både på land og til søs.

Cirka 80% af de færdiguddannede maskinmestre finder arbejde på land, og her er deres kompetencer stærkt efterspurgte indenfor en lang række områder.

I forbindelse med den grønne omstilling, hvor samfundet skal skifte til vedvarende energikilder, vil dine kompetencer være meget efterspurgte.

Har du svendebrev eller nogle års relevant erhvervserfaring men mangler de boglige kvalifikationer for at opfylde adgangskravene, kan du opkvalificere dig med et halvt års adgangskursus på MARTEC. Når du har bestået adgangskurset kan du begynde direkte på bacheloruddannelsen.

Du kan tage 1. semester i Aalborg.

Første halvdel af 2. semester er projektperiode og denne foregår i den store projekthal på MARTEC i Frederikshavn og anden halvdel af 2. semester er en del af praktikken.

Har du en gymnasial uddannelse (HTX, HHX, STX el.lign.) skal du starte maskinmesteruddannelsen med et 9 måneders værkstedsskoleforløb. Her lærer du de håndværksmæssige færdigheder, der er relevante for en maskinmester.

I løbet af det første halve år på maskintekniskafdeling kommer du igennem følgende 4 moduler:
– Grundskole og pladearbejde
– Termisk sammenføjning (svejsning)
– Spåntagende bearbejdning (drejning og fræsning)
– Motorlære, Hydraulik, Køleteknik og Elmontage

Forløbet på maskintekniskafdeling afsluttes med et projekt, der består af både en praktisk og en skriftlig opgave. Herefter skal du i 9 måneders virksomhedspraktik.

Du kan også vælge om du vil starte på vores maskintekniskafdeling i Frederikshavn, Thisted eller Aalborg.

Fra studenterhue til arbejdstøj

Hvordan er det at starte på maskinmesteruddannelsens indledende forløb, maskintekniskafdeling, når man kommer direkte fra gymnasiet, handelsskolen eller HTX? Det kan Anton gøre dig lidt klogere på i filmen her.

Værkstedsskoleprojekt

Når du har færdiggjort forløbet på maskintekniskafdeling, skal du gennemføre et projektarbejde. Du bliver en del af en projektgruppe på 3-6 studerende, som i løbet af cirka 3 måneder gennemfører et projektarbejde, hvor der dels laves et fysisk produkt og dels en skriftlig projektrapport. Hvilke slags projekter laver man? Der er stor forskellighed og rammerne er brede. Underviserne hjælper gerne med at komme på idéer. Se video-eksempler på projekter på MARTECs YouTube-kanal.

Maskintekniskafdeling i Frederikshavn

Kom med på en guidet tur rundt på skolen. Hør studerende fortælle om hvordan det er at gå på MARTEC, og hvordan teori og praksis går hånd i hånd på uddannelserne.

Maskintekniskafdeling i Aalborg

Kom med på en guidet tur rundt på værkstedsskolen i Aalborg. Se de flotte faciliteter og hør om hvordan hverdagen på afdelingen er.

Besøg MARTEC

Overvejer du en uddannelse på MARTEC? Besøg skolen og hør mere om dine muligheder, mød studerende og undervisere.Vi holder åbent hus 2-3 gange om året. Du kan også blive studerende for en dag, komme i Studiepraktik eller i brobygning.