Maskinmester

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Maskinmester

Bachelor in Technology Management and Marine Engineering

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Hør mere om uddannelsen

Hør mere om uddannelsen

FAQ

Det kommer an på din baggrund.

Maskinmesteruddannelsens teoretiske del tager 3 år, og du kan opnå direkte adgang, hvis du kommer med en EUX, som kombinerer erhvervsuddannelse med studentereksamen.

Ansøgere med gymnasial eksamen skal gennemføre 9 måneders værkstedsforløb og 9 måneders virksomhedspraktik for at opnå adgang til uddannelsens teoretiske forløb.

Ansøgere med håndværksmæssig baggrund skal gennemføre et adgangskursus, som tager 6 måneder.

På MARTEC i Frederikshavn er der studiestart 2 gange om året.

Hvis du søger optagelse på uddannelsen til maskinmester i august, skal du ansøge gennem den koordinerede tilmelding, som fordeler pladserne på videregående uddannelser.

Du kan søge ind her

Der er mange jobmuligheder for maskinmestre både på land og til søs.

Cirka 80% af de færdiguddannede maskinmestre finder arbejde på land, og her er deres kompetencer stærkt efterspurgte indenfor en lang række områder.

I forbindelse med den grønne omstilling, hvor samfundet skal skifte til vedvarende energikilder, vil dine kompetencer være meget efterspurgte.

Har du svendebrev eller nogle års relevant erhvervserfaring men mangler de boglige kvalifikationer for at opfylde adgangskravene, kan du opkvalificere dig med et halvt års adgangskursus på MARTEC. Når du har bestået adgangskurset kan du begynde direkte på bacheloruddannelsen.

Du kan tage 1. semester i Aalborg.

Første halvdel af 2. semester er projektperiode og denne foregår i den store projekthal på MARTEC i Frederikshavn og anden halvdel af 2. semester er en del af praktikken.

På maskinmesteruddannelsen på MARTEC mødes studerende med mange forskellige baggrunde. Uanset om du har et svendebrev (EUD), en studenterhue, en kombination af de to (EUX) eller flere års erhvervserfaring, er der en plads til dig på studiet.

På modellen herunder kan du få et hurtigt overblik over, hvordan din uddannelse vil se ud, alt efter hvilken baggrund du har. Under modellen kan du finde svar på præcis hvordan du er stillet med din baggrund.

Har du et svendebrev eller erhvervserfaring?
Se her hvordan du starter på maskinmesteruddannelsen.

Har du gennemført en erhvervsuddannelse af minimum 3 års varighed, opfylder du betingelserne for at søge om optagelse. Nogle erhvervsuddannelser er mere relevante for uddannelsen end andre, og derfor er der defineret en liste over erhvervsuddannelser, som er særligt relevante og som fritager dig for de første tre semestre. På linket nedenfor kan du se listen over relevante erhvervsuddannelser.

Selvom din erhvervsuddannelse fremgår af listen, vil du typisk have brug for at læse op på en række relevante, teoretiske fag. Du skal have bestået to af nedenstående fag på mindst B-niveau og to fag på mindst C-niveau:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Matematik
  • Fysik eller kemi

Du kan tage fagene på et 6 måneders adgangskursus på MARTEC. Når du har  gennemført adgangskurset, kan du typisk optages på uddannelsens 4. semester.

Se listen over meritgivende erhvervsuddannelser – klik her.

Læs mere om adgangskurset – klik her.

Har du en anden erhvervsuddannelse end dem, der giver fuld fritagelse for de første tre semestre, kan du også optages, men skal gennemføre hele eller dele af værkstedsskolen samt adgangskursus. Kontakt eventuelt en af vores studievejledere, for at få en snak om dine muligheder for at starte på uddannelsen

Har du en studentereksamen (HTX, STX, HHX eller HF), men ingen relevant, håndværksmæssig baggrund, kan du optages direkte på uddannelsens 1. semester (værkstedsskolen).

Inden du starter på 1. semester, er det en god idé, at du genopfrisker dine færdigheder i matematik og fysik – og gerne på et niveau, der svarer til B-niveau i gymnasiet.

Kontakt eventuelt vores studievejledning, for at få en snak om dine muligheder for at starte på uddannelsen.

Har du både har en gymnasial uddannelse og en relevant håndværksmæssig uddannelse (fx EUX) kan du starte direkte på 4. semester og således få merit for både værkstedsskolen og adgangskurset.

Næste studiestart

26. januar 2026

Ansøgningsfrist 

12. januar 2026

Uddannelsesniveau:
Professionsbachelor-uddannelse

Varighed:
3 – 4,5 år

Økonomi:
SU under uddannelsen

Studieordning:
Se studieordning her