Maskinmester

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Maskinmester

Bachelor in Technology Management and Marine Engineering

Professionsbachelor | 3 – 4,5 år
Næste studiestart: 10. august 2026

Bliv teknisk leder med grøn indflydelse

Som maskinmester får du en nøglerolle i den grønne omstilling. Du lærer at arbejde med energi, drift, optimering og teknologi – både til lands og til vands. Det betyder, at du kan være med til at udvikle og drive løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens klima og industri.

Hør mere om uddannelsen

Hør mere om uddannelsen

FAQ

Det kommer an på din baggrund.

Maskinmesteruddannelsens teoretiske del tager 3 år, og du kan opnå direkte adgang, hvis du kommer med en EUX, som kombinerer erhvervsuddannelse med studentereksamen.

Ansøgere med gymnasial eksamen skal gennemføre 9 måneders værkstedsforløb og 9 måneders virksomhedspraktik for at opnå adgang til uddannelsens teoretiske forløb.

Ansøgere med håndværksmæssig baggrund skal gennemføre et adgangskursus, som tager 6 måneder.

På MARTEC i Frederikshavn er der studiestart 2 gange om året.

Hvis du søger optagelse på uddannelsen til maskinmester i august, skal du ansøge gennem den koordinerede tilmelding, som fordeler pladserne på videregående uddannelser.

Du kan søge ind her

Der er mange jobmuligheder for maskinmestre både på land og til søs.

Cirka 80% af de færdiguddannede maskinmestre finder arbejde på land, og her er deres kompetencer stærkt efterspurgte indenfor en lang række områder.

I forbindelse med den grønne omstilling, hvor samfundet skal skifte til vedvarende energikilder, vil dine kompetencer være meget efterspurgte.

Har du svendebrev eller nogle års relevant erhvervserfaring men mangler de boglige kvalifikationer for at opfylde adgangskravene, kan du opkvalificere dig med et halvt års adgangskursus på MARTEC. Når du har bestået adgangskurset kan du begynde direkte på bacheloruddannelsen.

Du kan tage 1. semester i Aalborg.

Første halvdel af 2. semester er projektperiode og denne foregår i den store projekthal på MARTEC i Frederikshavn og anden halvdel af 2. semester er en del af praktikken.

Du kan blive optaget på uddannelsen, hvis du har en relevant faglig uddannelse samt et gyldigt sundhedsbevis for søfarende.

Følgende uddannelser har MARTEC vurderet til at være relevante til direkte optag:

  • Industriteknikeruddannelsen
  • Værktøjsmageruddannelsen
  • Skibsbyggeruddannelsen
  • Smedeuddannelsen – herunder klejnsmed
  • Auto- og autoelektrouddannelsen
  • Lastvognsmekanikeruddannelsen
  • Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
  • Finmekanikeruddannelsen
  • Skibsmontøruddannelsen
  • Beslagsmedeuddannelsen
  • Karosserismedeuddannelsen
  • Kølemontøruddannelse
  • Bådmekaniker

Følgende uddannelser kræver gennemførelse af 1 uges svejsekursus:

  • VVS-uddannelsen
  • Elektrikeruddannelsen
  • Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen
  • Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
  • Automatik- og procesuddannelsen
  • Flymekanikeruddannelsen
  • Metalsmedeuddannelsen
  • Procesoperatør

Har du en af nedenstående uddannelser kan du kontakte skolen for at få lavet en realkompetencevurdering for optaget, hvor vi kan lave en individuel plan for, hvor meget supplerende værkstedsskole der er nødvendig:

  • Bådebygger/skibstømreruddannelsen
  • Maritime håndværksfag
  • Formeruddannelsen
  • Data- og
  • kommunikationsuddannelsen

Undtagelser fra krav:
Mener du selv, at du har en relevant uddannelse, men som ikke er nævnt herover, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan vurdere om der er baggrund for at foretage en realkompetencevurdering.

Gyldigt sundhedsbevis påkrævet!

For at kunne optages på uddannelsen, skal du have et gyldigt sundhedsbevis til at sejle som skibsassistent. Dette vil du typisk ikke kunne få, hvis du har diabetes, epilepsi eller tager visse former for ADHD-medicin. Derudover skal du være skikket til udkig, og du må heller ikke være farveblind. Du skal henvende dig hos en søfartslæge for at få beviset. Søfartsstyrelsen dækker udgifterne ved lægeundersøgelsen, når du søger ind på uddannelsen.

Der er ikke et formelt optagelseskrav til din fysik, men vi gør opmærksom på at der stilles krav i uddannelsen til din fysiske kunnen. På brandkurset skal man kunne gennemføre en røgdykkerbane med fuldt røgdykkerudstyr. Er du i nogenlunde form, plejer dette sagtens at kunne lade sig gøre.